For strømslugeren: Power Bank 15.600

Vi lægger ud med et monster af et eksternt batteri. Power Bank 15.600 har som navnet siger en kapacitet på 15.600 mAh. Det er nok til at man kan lade sin iPhone op omkring 8-10 gange alt efter hvilken model man har. Den nye iPad Air kan man oplade lige knap 2 gange. Der er med andre ord masser af juice til din enhed.

Selve enheden er ikke større eller tungere end man kan have den med i lommen eller en lille taske. Den er lavet i hvis plastik uden de helt store dikkedarer. Den har to udgange, så man kan lade to enheder på samme tid. Den ene er 5V/1A og den anden 5V/2,1A. Den kan således oplade en iPad og en iPhone på samme tid for fuld skrue. Den kan selvfølgelig også bruges til opladning af andet udstyr som et Go Pro-kamera etc.

Ud over de to udgange, er der en indgang (som kan tilsluttes den medfølgende oplader eller et solpanel, der fås som ekstraudstyr) og en indikator for kapaciteten. Ikke så meget pjank men ren råstyrke.

Anbefales til folk med stort behov for batteritid og/eller behov for at lade flere enheder på samme tid.

Specifikationer:
- Kapacitet: 15.600 mAh
- Udgange: 1 x USB 5V/1A og 1 x USB 5V/2,1A
- Størrelse: 139x63x22 mm
- Vægt: 400 g
- Vejl. pris: 769 kr.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.