Netatmo, der mest er kendt for deres super lækre vejrstation, laver også nogle sofistikerede kameraløsninger. Vi har tidligere kigget på hjemmekameraet Welcome, der via ansigtsgenkendelse kan holde styr på, hvem i familien, der er hjemme - eller om det er ubudne gæster. Nu er de klar med endnu et kamera i samme stil.

Kameraet hedder Presence og er beregnet til at sidde uden for og overvåge haven, indkørslen etc. Det smarte ved kameraet er, at det kan skelne mellem forskellige objekter såsom biler, dyr og mennesker. Derfor kan man nu få en notificering hvis der holder en bil i indkørslen, hvis det er en hund i gården eller hvis der dasker en ung lømmel rundt uden foran huset. Eller lømmeldetektor har det ikke, men man kan i hvert fald få at vide hvis der dukker en person op. Alt efter hvor gammel man er, er det så per definiton en ung lømmel, så helt forkert er det ikke.

Man kan opsætte smarte zoner, så bevægelser af for eksempel hoveddøren overvåges, men bevægelser i haven ikke gør.

Pointen er, at kameraet ikke bare optager video eller billeder som alle andre overvågningskameraer, men analyserer billederne og giver besked, hvis der opdages noget usædvanligt. Via infrarødt lys virker kameraet også om natten. En indbygget projektør gør, at der kan optages video om natten om nødvendigt - og at ubudne gæster fordufter, når de bades i lys. En bevægelsessensor gør, at man kun får billeder, når der sker noget.

Kameraer optage i en vinkel på 100 grader, kan detekte objekter op til 20 meter væk, og er vejrsikkert.

Læs mere på netatmo.com

Scroll ned for at se kommentarer