Danske Libratone introducerer Libratone Loop - en ny trådløs højttaler. Den skulle være bygget på en ny forstærkerplatform, som giver højttaleren en højere ydeevne, og som i kombination med en ny strømforsyning - særligt udviklet til audiobrug - resulterer i en mærkbart forbedret dynamisk lydgengivelse.

"Libratone Loop bygger på vores tekniske know-how fra tidligere produkter, som vi nu har taget et skridt videre for at opnå en endnu mere kraftfuld lydgengivelse. Du kan forvente det bedste og mest overraskende lydsystem til dato, der sætter nye standarder på markedet for trådløse audiosystemer," siger Jes Mosgaard, CTO hos Libratone.

Libratone Loop kan monteres på væggen, stilles på bordet, på gulvet eller på en hylde. For at give den bedste lydoplevelse, uanset hvilket rum man befinder dig i, har Libratone udviklet en gratis app, som kan lyden i forhold til de omgivelser højttaleren er placeret i og musikken man lytter til.

Formsproget er klassisk skandinavisk design med et cover udført i Libratones karakteristiske italienske uld, som nemt kan udskiftes med andre covers i farver.

Libratone Loop kommer i de danske butikker i denne uge, og vejledende udsalgspris bliver 3.695 kr.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.