Candy House har sat gang i et nyt projekt på KickStarter, hvor målet er at skaffe finansiering til produktion af en dørlås der kan styres via iPhonen. Ideen er, at man kan lade nøglerne blive i skuffen og alene bruge iPhonen som nøgle.

Enheden hedder Sesame og skal monteres på eksisterende dørlåse. Ifølge folkene bag teger det få sekunder at installere den, og den virker på alle låse. Den indeholder et batteri og kommunikerer med iPhonen via Bluetooth LE 4.0. Batteriet skulle kunne holde til 500 dages brug.

Sesame er specielt interessant på grund af den lave pris på kun $99. Derudover kan man få et valgfri Wi-Fi Access Point-modul, der giver internetadgang, så man eksempelvis kan åben (eller låse) sine døre selvom man ikke er hjemme. Det kunne være for at åbne for en håndværker etc. Det koster $50 ekstra.

De første 100 der bestiller får låsen i næste måned, mens de næste 7.000 er klar i slutningen af maj. Produktet er altså betydeligt længere fremme end hvad man typisk ser på KickStarter.

Sesame er ikke den første iPhone-styrede lås på markedet. For et par år siden sendte Lockitron noget lignende på gaden.

Du finder Sesame her.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.