Skal man have en oplader og et Lightning-kabel til sin iPhone er der to muligheder. Man kan gå ind Apples netbutik og købe en original oplader til 159 kr og lægge det samme for et originalt Lightning-kabel på 1 meter. I alt bliver det altså 318 kr. Det plejer jeg typisk at gøre.

Der er også en anden mulighed. Droppe æblet og vælge noget uoriginalt tilbehør. Det har jeg eksempelvis gjort i sidste uge, hvor jeg har skulle bruget et ekstra sæt opladningsudstyr. Jeg fandt et billigt sæt hos Bomo.dk. Kablet koster 49 kr og opladeren 39 kr. Ialt 88 kr. Det vil sige, at jeg har sparet 230 kr svarende til mere end 70%.

Det er en voldsom prisforskel på noget så enkelt som opladningsgrej, der ikke skal andet end at levere 1A via et USB-stik til min iPhone. Ingen hightech her.

Umiddelbart ligner det uoriginale udstyr Apples eget -jeg kan i hvert fald ikke se forskel - og man kunne have en mistanke om, at det kommer fra samme producent, som leverer til Apple selv. Det er helt normalt praksis i Kina. Man leverer til en mærkevareproducent, og laver præcis det samme udstyr i eget navn, men til en lavere pris.

Jeg kan ikke bekræfte, at det er sådan i dette tilfælde, blot at ligheden er slående uden på. Umiddelbart er kablerne dog lidt mere stive i det end Appels egne, så måske der alligevel er en forskel. Men siden vi altså ikke snakker andet end opladning, går det nok, hvis der skulle være kvalitetsforskelle. Om ikke andet er prisen så lav, at jeg kan købe 3-4 sæt før det har kostet mig det samme, som ét Apple-sæt. Nu prøver jeg det i hvert fald af.

På grund af en billige pris, købte jeg et par kabler ekstra, så jeg altid har et i reserve. Det havde jeg med garanti ikke ofret med Apples egne priser. Nu vil tiden så vise, om de holder lige så godt. Hvis jeg husker det, vil jeg vende tilbage med en opfølgende artikel senere på året. Jeg har tilfældigvis lige taget et nyt originalt Apple-kabel såvel som et andet tredjepartskabel i brug også, så alle forudsætninger for en direkte sammenligning er tilstede. Hvilket kabel bukker først under?

Hvad er jeres erfaring med uoriginale kabler versus Apples egne. Er der en kvalitetsforskel i holdbarheden?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.