iPhone-etuier med øloplukker

Man kan nu få et iPhoneetui med indbygget øloplukker. Det har man faktisk kunnet længe, da vi allerede i 2010 omtalte en af slagsen. Innovationen har dog langt fra stået stille på dette spændende marked, så vi kan med fornøjelse præsentere det seneste nye fra frontforskningen.
Der er nemlig kommet ikke bare én, men hele to forskellige produkter på markedet, der viser hvor langt man kan drive materialerne og ideerne i det nye årtusinde.
Den første er et etuie fra Opena Case, hvor man ikke bare får en oplukket integreret i etuiets bagside. Det er i stedet verdens første iPhone-etui med indbygget slide-out øloplukker. Ifølge producenten, skulle det ikke skade iPhonen på nogen måde, selv skummende øl, er der taget højde for. Etuiet koster $40 plus forsendelse og kan fås i sort eller hvid.
Næste skud på stammen, og her snakker vi altså spidskompetencer, der vil noget, er etuierne fra Intoxicase. Der er to forskellige med lidt varierende design til $25 og $35. Til fælles har de, at de begge benytter den klassiske oplukker integreret i etuiets bagside. Det "geniale" ligger i, at de har en tilknyttet app, som tæller hvor mange flasker, man har åbnet. Så er der helt styr på den side af sagen. Men det er ikke det hele, appen kan beregne ens promille, der er lækre grafer og mulighed for at ringe efter en taxa, samt selvfølgelig i disse tider; mulighed for at integrere med Facebook.
Velbekomme... eller noget. Og god fredag.