HAY nytænker populær Sonos-højtaler
Sonos oplyser at deres lille populære Sonos One-smarthøjttaler kommer i tre nye farver. De nye farver er udviklet i samarbejde med det danske designerbrand HAY og inspireret af HAY's 2018-kollektion. Farverne er således noget mere iøjefaldende end vi er vant til fra Sonos: Rød, grøn og gul. Flere farvevarianter er desuden under udvikling.
"HAY er et firma, hvis arbejde vi har stor respekt for, og hvis designfilosofi går godt i spænd med vores egen. I HAY har vi fundet en partner som vi både kan udforske og udvikle lyd som arkitektonisk element i hjemmet med.", siger Tad Toulis, Design VP hos Sonos.
De nye farver lander i Sonos' egne butikker i New York, London og Berlin samt på webshoppen Sonos.com fra september 2018. De vil også kunne købes i Hay House på Strøget i København. Der er tale om en limited edition-serie i et begrænset styktal. Priserne vil blive en anelse højere end hvad Sonos One normalt koster.
Sonos One er Sonos' første smarthøjttaler. Den blev lanceret i oktober sidste år og vil blandt ondt understøtte AirPlay 2, når Apple er klar med dette.