Vi har efterhånden set en del underligt fototilbehør til iPhonen, såsom store linser koblet til et etui. Dagens gadget er lidt i samme kategori; nok er den brugbar og smart tænkt, men alligevel virker den lidt for klodset til rigtigt at kunne slå an.

Ideen er, at man kan fjernudløse iPhonens kamera. En funktion, der selvfølgelig er ganske normal på almindelige kameraer. Det sker via en "lille" dims, man sætter på iPhonen og en fjernbetjening til selve udløserknappen. Ud over at aktivere udløseren, kan man via fjernbetjeningen også skifte mellem foto og videooptagelse. Selve forbindelsen mellem iPhone og fjernbetjening foregår via BlueTooth.

Man skal være opmærksom på, at tilbehøret ikke virker med Apples normale Kamera-app. I stedet skal man bruge en app fra Belkin, der har udviklet tilbehøret.

Se mere hos: http://photojojo.com

Opdatering

Man behøver faktisk ikke dette specielle udstyr. Et helt almindelig BlueTooth headset kan klare det samme: Tip: Trådløs fjernbetjening til iPhonens kamera med et bluetooth-headset

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.