Har man brug for ekstra strøm til sin iPhone på farten, er et battericover den oplagte løsning. I modsætning til en powerbank, som kræver at man lader sin iPhone ligge til opladning, kan man bruge sin iPhone som normalt med et battericover.

Jeg har fået fingre i nyt et af slagsen til min gamle iPhone 5 - det passer dog også til iPhone 5s. Og hvorfor så omtale tilbehør til Apples "gamle" iPhone, når de lige har lanceret iPhone 6? Ganske enkelt fordi jeg tror, at en del folk vil holde fast i deres iPhone5/5s fordi de ikke bryder sig om den nye større iPhone 6. iPhone 5/5s vil derfor formodentligt få et længere liv end andre iPhones, og mange folk vil blive ved med at anskaffe iPhone 5/5s på trods af, at det altså ikke er Apples nyeste telefon. Derfor vil vi også, at der vil blive ved med at komme tilbehør til iPhone 5/5s.

Tilbage til battericoveret. Det jeg har fået fingre i er fra iFans. Det kommer i fire farver, der matcher farven på iPhone 5s: Sølv, guld, sort og hvid. Kapaciteten er 2.200 mAh, hvilket betyder at ens iPhone får mere end fordoblet batteritiden.

Designet er ret elegant, og knap så kluntet som battericivers naturligt ofte er, da de jo af gode grunde skal indeholde et stort batteri. Den øverste del er en plastikslæde, men skyder op/ned, når man vil sætte coveret på iPhonen, eller når man skal tage det af. Det fungerer super nemt, og virker til at have solidt greb om iPhhonen. Det afrundende design sikrer at det ligger godt i hånden - faktisk bedre end iPhone i sig selv. På siden er der en mikro USB-port til opladning af batteriet, og bag på er der en knap, der aktiverer en batteriindikator. Vægten er 62 gram.

Enheden er certificeret efter Apples “Made for iPhone”-program, hvilket sikrer, at kvaliteten er i orden. Eneste lille anke er, at battericoveret ikke kan lades med et lightningstik, men som sagt kræver mikro USB, hvorfor man ikke kan synkronisere med iTunes via kablet uden at tage telefonen ud af coveret. I dag hvor det meste foregår trådløst, og mange slet ikke synkroniserer med iTunes, er det dog ikke det helt store problem.

Ellers er der ikke så meget at sige. iFans' battericover lover ekstra juice til din iPhone, og det er lige præcis hvad du får.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.