
Sammen med introduktionen af iPad 2 i går aftes, lancerede Apple forskelligt tilbehør. En af tingene er en ny digital AV-adaptor, som kan bruges til at få vist indhold fra sin iPad på et TV. Adaptoren er ikke iPad 2-specifik. Den virker også med iPhone 4, den oprindelige iPad og 4. generation iPod touch, dog med begrænset funktionalitet på de tre enheder.
Den ene ende af adaptoren passer med iPadens dock-stik, mens den anden ende kan kobles til et HDMI-kabel, som igen kan tilsluttes et TV. Ved siden af HDMI-stikket er der endnu et dock-stik, så man kan tilslutte en oplader, så iPaden kan oplades imens.
På iPad 2 kan man, som den eneste enhed (indtil videre), få spejlet indholdet på iPadens skærm over på et tilsluttet TV i en opløsning på 1080p HD - undtaget film som kun vises i 720p. Det betyder, at man kan få vist alt fra præsentationer, spil, websites og så videre på et TV. Man kan altså bruge iPaden som en slags spillekonsol eller til at fremvise hvordan en app virker. Perfekt til undervisningsbrug. Alt vises på TVet, på præcis samme måde som på iPadens skærm.
Med alle de andre iOS-enheder er det kun muligt at streame film og lysbilledshows. Her kan man altså ikke fremvise hjemmeskærmen, hjemmesider, spil eller andet; kun film og lysbilleder.
For alle enheder gælder, at der også kan overføres digital lyd, hvis TVet understøtter dette.
Adaptoren bliver tilgængelig samtidig med iPad 2, den 11. marts.
Scroll ned for at se kommentarer
WHat.. film "kun" i 720P... er det virkelig sandt, har du evt. link til din kilde..??
Øv, havde da håbet på at når de nu pralede med fuld 1080p så galdt det alt indhold, incl film.
det virkelig skuffende, at film kun kan i 720P, det er skuffende
@Morten K
Apples side med iPAd specs: http://www.apple.com/ipad/specs/
"Video formats supported: H.264 video up to 720p, 30 frames per second"
hmm den må være lidt tvetydig...
"Video mirroring and video out support: Up to 1080p with Apple Digital AV Adapter"
Men ja der står også det du citerer.... det satser jeg på er en fejl eller et eller andet... det må altså være 1080P, da vi har hørt alt det om A5'eren der spytter fuld HD film ud som rindende vand osv... det MÅ altså kunne lade sig gøre.... :) finder vi nok ud af når folk i US begynder at få den
Kommer den også til og virke på iPhone 4?
Altså kablet...
Mvh Dong