ON XAnmeldelse: Sonos Multi-Room Music System
Inroduktion
Apple
Jeg har længe ledt efter det perfekte medieserver-baserede musikanlæg til hjemmet. Som Apple-mand har jeg gået og håbet på, at Apple ville samle trådene og erfaringerne fra Apple TV og Frontrow-softwaren og præsentere en løsning der slog alt andet af banen.
Min første erfaring udi dette var med den trådløse router Airport Express, som har en line-udgang. Man kan derfor streame musik fra iTunes via Expressen til sit musikanlæg. Ikke dårligt, men i praksis har jeg aldrig rigtigt brugt det til noget. For det første kræver det at computeren er tændt hele tiden og for det andet er selve kontrollen og valg af musik begrænset til at skulle styres via iTunes på computeren, mens resten skal styres via den normale fjernbetjening til anlægget. Det fungerer når teknik-nørden skal høre musik, men ikke godt nok til at hele familien i praksis kan bruge det til noget.
Jeg er blevet træt at vente på noget der aldrig kommer og har derfor set mig om efter andre løsninger.
Sonos
Den mest oplagte er Sonos multirums-system, der kan integreres tæt med iPhonen. Det har eksisteret et stykke tid og har høstet gode anmeldelser langt de fleste steder. Hi-Fi Klubben har været så venlige, at låne mig Sonos Multi-Room Music System med henblik på at kunne servere en grundig anmeldelse for læserne - set fra en iPhone-ejers synsvinkel.
Selvom en del nok kender til Sonos i forvejen, er det på sin plads at komme med en introduktion til hele konceptet: Sonos er et amerikansk firma, der laver musikanlæg, men ikke helt almindelige af slagsen. Sonos har nemlig specialiceret sig i såkaldte flerrumssystemer. Kort fortalt går det ud på, at man deler sit hjem op i forskellige zoner, hvor hver zone har et sæt tilknyttede højttalere og forstærker. Dette er ikke meget ulig hvad de fleste har i forvejen, med musikanlæg i stue, køkken, børneværelse, arbejdsrum etc. Det smarte ved Sonos system er, at alle enhederne er knyttet sammen til ét stort system, som kan snakke sammen og styres centralt, i stedet for individuelle enheder, som man normalt har. De forskellige zoner kan spille forskellige musik eller de kan spille det samme.
Sonos system har efterhånden flere år på bagen, men har selvfølgelig fået opdaterede både enheder og systemsoftware siden introduktionen. Grunden til at det overhovedet er interessant for iPhoneguide at teste Sonos er, at Sonos anlæg kan integreres meget tæt med iPhonen (eller iPod Touch).
Udstyr
Zoneindeling
Ideen med Sonos, er som nævnt indledningsvis, at man inddeler sit hjem i en antal zoner. Om det er en enkelt eller 25 gør ikke nogen forskel for princippet om, at man skal have en enhed, en såkaldt Zoneplayer, for hver zone.
Alle Zoneplayers i hjemmet er koblet sammen via et trådløst netværk. Man skal her bemærke, at man ikke behøver have et eksisterende trådløst netværk, da systemet danner sig eget netværk.
Det netværk Sonos laver et såkaldt "mesh network". Det vil sige et netværk uden en central hub, som vi kender det fra almindelig WiFi. I stedet er alle enhederne forbundet med hinanden på kryds og tværs. Det betyder blandt andet, at man kan gøre netværket meget større end hvis alle enheder skal være inden for rækkevidde af den centrale sender.
Man behøver dog ikke have behov for en flerrums-løsning, for at benytte Sonons. Den helt simple løsning består af en enkelt Zoneplayer til sluttet ens router og mere behøver man faktisk ikke for at komme i gang. Har man en netværksharddisk kan man koble den til routeren og afspille musikken selvom computeren er slukket. Dette kan man ikke med Airport Express, som jeg nævnte indledningsvis, og alene af den grund giver det mening at have Sonos flerrums-system, selv i et enkelt rum. Det overflødiggør nemlig computeren som afspiller.
Når man har fundet ud af, hvor og hvor mange zoner man vil afspille musik i, skal de hver især udstyres med en af de to forskellige ZonePlayers.
ZonePlayers
ZP90 er den mest simple ZonePlayer. Den skal kobles til ens eksisterende anlæg eller et sæt aktive højttalere - altså ikke meget ulig Apples Airport Express. Der er dog den vigtige forskel, at der er indbygget musik-dekoder i ZP90, hvilket der ikke er i Expressen. Expressen skal altså fodres med et musik-stream fra iTunes, mens ZP90 skal fodres med en musik-fil. Dette er en ikke uvæsentlig forskel, som jeg vil komme nærmere ind på senere. Har man en ekstern digital-analog-konverter, er der udgang til dette på ZP90. Ud over digitaludgang er der line-in og -out og to netværksporte på ZP90. Størrelsen er 7,4 x 13,6 x 14,0 cm. Prisen er 2.799 kr.
ZP120 er identisk med ZP90 med den vigtige forskel, at den har indbygget 2x55 Watts forstærker. Den kan altså alene trække et sæt højttalere uden, at man behøver at tilslutte andet udstyr. Derudover har ZP120 ikke digital udgang. De eneste udgange er til et sæt højttalere samt en subwoofer-udgang. ZP120 er også lidt større end ZP90: 8,9 x 18,5 x 20,7 cm. Prisen er 3.999 kr.
Fælles for begge afspillere er, at de på forsiden har tre knapper: Mute samt volumen op og ned.
ZoneBridge
Da Sonos, som omtalt, danner sit eget netværk, kan man ikke umiddelbart få forbindelse til systemet, før mindst en af enhederne i systemet har en kablet netværkst forbindelse til ens normale router. Det betyder med andre ord også, at mindst en enhed skal stå i umiddelbar nærhed af routeren. Passer det dårligt i forhold til de zoner man havde planlagt, for eksempel hvis routeren står på arbejdsværelset, mens man kun ønsker musik i stuen og køkkenet, findes der råd for dette: ZoneBridge (BR100) er en netværks-adapter, som varetager den nødvendige kabelforbindelse til internettet, uden at du behøver at ofre en ZonePlayer på formålet. Prisen er 799 kr.
Controller
Når de forskellige ZonePlayers og eventuelt ZonBridge er på plads skal man selvfølgelig bruge en fjernbetjening eller controller, til at styre det med, da de enkelte ZonePlayers kun har knapper til at regulere lydstyrken med.
Der findes tre måder man kan styre systemet på. Men sin computer, med Sonos egen controller (CR100) eller med Sonos program til iPhonen. Jeg kommer tilbage til de forskellige muligheder senere.
Det var en gennemgang at det forskellige udstyr Sonos leverer. Kunsten består i, at vælge det rigtige og få sat det ordentligt op. Det kigger vi nærmere på, på næste side.
Specifikationer
Jeg vil ikke skrive alle de tekniske specifikationer her, men henvise til Sonos hjemmeside.
Setup og opsætning
Setup
Det første man skal gøre op med sig selv er, hvor mange zoner man vil inddele sit hus i og hvorvidt man skal have passive eller aktive afspillere. Da systemet er modulopbygget kan man snildt starte med en eller to zoner og udvide efterhånden som behovet dikterer det eller økonomien tillader det. Det er faktisk ret smart. Sonos har på deres hjemmeside et værktøj, der kan hjælpe en med at finde ud af hvilket udstyr man skal bruge i lige præcis ens eget tilfælde.
I mit tilfælde har jeg valgt at lave to zoner: Stue og køkken - begge med aktive afspillere. Jeg har egentlig et køkkenalrum og kunne måske nøjes med en enkelt zone her. Men fordelen ved to zoner, er for mig, at jeg kan stå og lave mad, med hvad det indebærer af støj, uden at skulle skrue (for) højt op i stuen. Jeg opnår altså den fordel, at lydniveauet i begge ender af køkkenalrummet er optimalt. I "gamle dage" hvad det enten for højt i stuen eller for lavt i køkkenet, hvilket er irriterende når man bevæger sig fra det ene sted til det andet - eller hvis man har gæster i stuen og selv er i køkkenet.
ZonePlayeren i stue-enden er koblet til min Time Capsule fra Apple, hvor alle mine musikfiler ligger.
Derudover har jeg lånt Sonos controller, CR100.
Opsætning
Jeg havde på forhånd læst mig til at opsætningen af Sonos skulle vær meget nem. Det er bestemt ikke selvfølge så snart tingene involverer en computer (med mindre man har en mac, selvfølgelig). Jeg blev heldigvis ikke skuffet:
Opsætningen ér nemlig uhyggelig nem. Efter udpakningen, tilsluttedes højttalerne samt Time Capsule med det medfølgende netværkskabel.
Strømmen blev herefter sat på og den medfølgende CD smidt i drevet på MacBooken. Det installerede Sonos' desktop controller. Programmet guider nemt igennem opsætningen af zoner (der blot kræver et tryk på to knapper på selve ZP120) og integrering af musikbibliotek. I mit tilfælde på den eksterne netværksharddisk, men det kunne lige så godt have været iTunes' musikbibliotek. En ting skal man være opmærksom på, og det var jeg et stykke tid om at forstå: Sonos kan ikke afspille DRM-beskyttet musik fra iTunes Store. Det skyldes at kun Apples produkter, såsom iPods, iPhones og så videre kan afspille Apples DRM. Jeg har aldrig set det som et problem, da iPoden jo var en de facto standard, men nu kan jeg godt se at det kan være et problem. Heldigvis tilbyder iTunes nu også DRM-fri musik, så problemet er til at overskue.
Undervejs informerede systemet om at der fandtes opdateret software til ZP120, hvilket blev installeret. Dette kan med fordel klares via kablet forbindelse, da det går lidt hurtigere end over WiFi.
Efter under 5 minutter og stort set uden at gøre brug af manualen (som i øvrigt var meget fint beskrivende, omend den ikke var på dansk). var jeg køreklar.
Musikken styres meget nemt på computeren via den installerede desktop controler, og kontrol at de forskellige zoner går som en leg. Softwaren er ikke helt på Apple-niveau, men stadig meget intuitiv og enkel at bruge og længder foran hvad man ser andre steder.
Controller-muligheder
Som nævnt tidligere, er desktop controlleren er ikke den eneste måde man kan styre systemet på. Heldigvis da, for ideen er netop, at systemet skulle være "mere audio" og "mindre computer" - ellers kunne vi jo lige så godt have nøjedes med Airport Express. For der er ikke meget WAF (Wife Acceptance Factor) over at have en computer stående på stuebordet, som man skal rode med hver gang man vil skifte musik. Så væk med computeren og frem med bord-controlleren CR100. Med den kan man nemlig styre hele systemet. Smart, ja men det er endnu smartere, at man kan styre det hele med iPhonen: Så væk med bord-controlleren igen og frem med iPhonen.
Sonos har nemlig lavet et program til iPhonen (og iPod Touch) der kan de samme ting som bord-controlleren. Forskellen er, at bord-controlleren er 3 gange så stor, 3 gange så tung og 1/100 så elegant som iPhonen. Desuden har vi jo en iPhone i forvejen, så hvorfor ikke bare bruge den?
Der findes absolut ingen begrundelse for at anskaffe sig CR100. Prisen er 1.999 kr i løssalg. Til den pris kan man få en iPod Touch, som kan det samme (+ alt det andet man kan bruge den til). Så selv, hvis Touchen alene skulle bruges som controller til Sonos, er det billigere, bedre og mere elegant at købe en Touch dedikeret til formålet. En dedikeret enhed kan nemlig være en god ide, da man jo helst skal kunne høre musik, selvom iPhonen er ude af huset. Så enten skal alle i familien udstyres med en iPhone/iPod Touch eller også skal der være en dedikeret enhed, der hører til i huset.
Det eneste begrundelse for ikke at bruge en iPhone er, hvis man ikke har et trådløst netværk i huset. Det kræver iPhonen nemlig, mens Sonos egen controller går direkte på ZonePlayernes netværk.
Jeg gjorde den "fejl" at starte med iPhone-controlleren, da CR100 først kom dagen efter resten af udstyret. Jeg havde derfor ingen trang til at teste CR100 og den var da også kun tændt i sammenlagt 17 sekunder.
Opsætningen gik altså som en leg, medmindre man rent faktisk godt kan lide at lege i et par timer med opsætningen sit nye grej. Nyder man at rode med den slags, er Sonos ikke det rette valg - det er simpelthen for nemt.
Inden vi kommer ind på hvordan Sonos fungerer i det daglige, skal vi lige kigge på lydkvaliteten.
Lydkvalitet
Lad mig sige det med det samme: Der kan ikke sættes en finger på Sonos lydkvalitet. Man kan roligt gemme sin skepsis for et computer-baseret musiksystem langt, langt væk. For iPod-generationen, der aldrig har hørt ukomprimeret musik, er det overhovedet intet at rafle om: Sonos leverer varen. Jeg er faktisk selv decideret imponeret over, hvor detaljeret, klart og knastørt lydbilledet står. Der er også væsentlig mere smæk på end jeg havde regnet med. Jeg havde på forhånd været nervøs for, om den indbyggede forstærker kunne magte opgaven - eller om den passive ZP90 kombineret med en separat effektforstærker havde været et bedre valg. Min bekymring blev dog bragt til skamme og jeg er ikke i tvivl om, at den aktive afspiller er det rigtige valg for mig.
Vil man kun have det bedste, men stadig nyde godt af multirums-ideen, skal man dog anskaffe sig ZP90 med digital udgang. Kobler man den til en ekstern top-konverter og forstærker, er det i hvert fald ikke Sonos der sætter grænsen. Dette har jeg dog ikke testet, både fordi jeg ikke har en ekstern konverter, men også fordi det slet ikke det jeg har været ude efter.
Jeg har selvfølgelig ikke adgang til avanceret måleudstyr, så min bedømmelse er alene gjort ud fra, hvordan jeg synes det lyder. Vil man læse mere om Sonos lyd og se diverse målinger, kan jeg anbefale Stereophile, der har taget Sonos under kærlig behandling. Illustrationen her på siden, stammer fra deres anmeldelse. Anmeldelsen er af forgængerne til de enheder jeg har testet.
Sonos i dagligdagen
Jeg har haft lejlighed til at teste Sonos i 3 ugers tid, hvilket har givet en god mulighed for at at systemet bliver en del af hverdagen, hvilket jeg synes er den bedste måde at anmelde på.
iPhone-program
Det der gør Sonos musiksystem genialt, er deres medfølgende iPhone-program og ikke mindst kompleksiteten af de ting man kan med systemet. Det er meget mere end bare en forstærker for en lydkilde og det er virkelig gennemtænkt. Det vil gå for vidt at komme ind på alle detaljer her, og jeg vil vende tilbage med en regulær anmeldelse Sonos iPhone-program senere.
Når først man har sat sine zoner op og integreret musikbibliotek på desktop-controlleren, fungerer iPhone-programmet, som en udvidet fjernebetjening. Når man starter programmet går der lige et sekund eller to indtil forbindelsen til netværket er etableret.
Det første man bliver mødt af, når man startet iPhone-programmet, er Zone menuen, hvor man kan se sine zoner. Her kan også se hvad de forskellige zoner spiller og man kan gruppere zoner. Det vil sige, at man kan koble flere zoner sammen, så de spiller det samme (såkaldt party-mode). Man kan selvfølgelig også skille zoner ad igen, så de ikke længere spillet det samme.
Vælger man en zone, bliver man sendt til en skærm, hvor man kan se hvad der afspilles med coverart etc. Her kan man også skrue op og ned for volumen. Det mest interessante er dog hvis man trykker på knappen "Music". Det er her man vælger musik. Hovedpunkterne er Radio, musikbibliotek, line-in og spillelister. Derudover er det forskellige mere avancerede indstillinger såsom equalizer.
Linie-in giver sig selv; her kan man vælge at afspille musik på de enheder der er tilsluttet, foreksempel en CD-afspiller. Musikbiblioteket er også lige til; her får man adgang til alle ens musikfiler, man kan vælge ud fra kunstner, albums, vis søgning etc. Enkelt og liget til. Ikke helt på højde, med hvordan det foregår i iTunes eller på iPhonens iPod-del, men bestemt godkendt. Når man vælger en nummer, album etc. kan man vælge at afspille det med det samme eller tilføje det til musik-køen. Punktet radio dækker over at Sonos har adgang til internetradio. Jeg kender selvfølgelig godt til internetradio, men hr aldrig rigtigt brugt det i praksis. Engang i mellem har jeg hørt lidt på DRs hjemmeside, men det er også det, det har simpelthen været for besværligt. Det har Sonos dog ændret radikalt på. Det fungerer nemlig upåklageligt. Et par tryk på skærmen og man har fundet den ønskede station. Jeg har nu adgang til alene de første 30 danske stationer og FM-båndet virker håbløst forældet. Ingen grund til at huske frekvenser eller skulle justere modtageren får at undgå knas - det fungerer bare.
Kogt helt ned, giver Sonos på iPhonen fuld kontrol over hele systemet og erstatter Sonos egen controller.
Opsummering og konklusion
Jeg ved godt man skal gemme bedømmelsen til sidst for at bevare spændingen længst muligt, men jeg kan simpelthen ikke vente: Sonos er intet mindre end fantastisk!
Den bedste målestok er faktisk, at jeg er begyndt at høre meget mere musik end jeg har gjort tidligere. Årsagen er at det er meget nemmere nu. Al min musik er inden for rækkevidde og nemmere at gå til end tidligere, hvor en iPod koblet til anlægget var den primære kilde til musik. Man skulle altså hen til anlægget hver gang man skulle skifte musik og det lægger nu engang en dæmper på iveren.
Som jeg har læst andetsteds (tak LaWiPi) er det bedste kamera det man har med. Analogien er her, at den bedste musik er den man hører. Det kan godt være, at man har kassevis af CDer liggende, men hvis de står og samler støv i kælderen ved siden af det audiofilt overlegne referenceanlæg, som er forment adgang til stuen fordi det ligner noget der er løgn og i øvrigt kræver 4 timer at sætte korrekt op, er det jo ligegyldigt. Det har Sonos i den grad ændret på.
Som I kan se på reklame-billeder herunder fra Sonos pressemateriale, smiler folk og er glade - og de ligger faktisk ikke så langt fra virkeligheden som man skulle tro. Man bliver faktisk glad over at være i stue med Sonos. Fornemmelsen er den samme som da iPhonen kom frem: Pludselig var almindelige mobiltelefoner ligegyldige og føltes som noget fra stenalderen. På samme måde er Sonos, bare inden for stereoanlæg og lytning til musik.
Internetradio tager kegler
Rent musikalsk er det jeg er mest glad for internetradioen. Her hvor jeg bor kan jeg på FM tage DRs kanaler P1-P4, et par lokale radioer samt de landsdækkende kommercielle kanaler. P1 er sådan set i orden, men vil man høre musik står valget hos mig mellem P3 og deres tåbelige studieværter med deres ligegyldige sniksnak eller 100FM og deres reklamer. Vil man bare have musik og intet andet, er der intet at komme efter.
Nu kan jeg tage 1.000 forskellige kanaler fra hele verden. Ikke at tallet i sig selv er det vigtige, for det er begrænset hvor tit jeg hører radio fra Burundi eller Færøerne, men mulighederne er forøget. Alene de danske kanaler sikrer et bedre udvalg. DRs mange kanaler giver glimrende mulighed for at finde en kanal, der passer til ens musiksmag. Man kan derfor undgå både reklamer, ligegyldig studiesnak og hitliste-poppen, der specielt på de kommercielle kanaler er massiv.
Det jeg taler om er selvfølgelig en udvidet musikhorisont. Jeg har faktisk genopdaget radioen som en kilde til spændende og inspirerende musikverden. Den slags har ellers været godt gemt ad vejen de sidste par år på de kanaler der er på FM, der er blevet mere og mere ensrettet. Selv min gamle favorit P3 lyder efterhånden som en dårlig klon af alle de andre provensielle kommercielle ungdoms-radioer - men det skyldes måske bare, at jeg efterhånden har nået en mere moden alder. Nu skal dette selvfølgelig heller ikke være en diskussion for eller i mod en speciel musiksmag. Det geniale er, at alle kan få deres ønsker opfyldt - og for mig har det i hvert fald været en berigelse.
Modulopbygning er en fordel
Mine erfaringen med at lade Sonos være husets primære musikanlæg, er udelukkende positive. I praksis fungerer iPhonen glimrende som controller og jeg har på intet tidspunkt savnet yderligere funktioner. Eneste problem er selvfølgelig, som jeg også har været inde på tidligere, at det næsten kræver en dedikeret iPhone/Touch der ligger i hjemmet, så resten af familien kan styre musikken, hvis iPhonen er ude af huset. Da en iPod touch dog er billigere end Sonos egen controller, er det dog bare en bonus.
Muligheden for at gå i party-mode og lade alle zoner spille same musik er ret smart og bruges ofte. Ikke nødvendigvis til fest, men også i dagligdagen. Det er således meget rart, at man kan gå fra for eksempel stue til køkken uden at musikken forsvinder og uden at man skal skrue sindssygt højt op i stuen for at kunne høre det i køkkenet.
En fordel er, at systemet er modulopbygget. Det er ingen hemmelighed at Sonos ikke hører til blandt de billige løsninger, uanset at man for fuld valtuta for hver eneste krone. Det behøver dog ikke koste en herregård at komme i gang. Man kan således starte med en enkelt ZonePlayer og bygge ud derfra, hvis man ønsker det. Det er derfor relativt billigt at komme i gang, hvis man har en iPhone sammenlignet med hvis man starter på bar bund og skal købe controlleren med.
Konklusion
For mig personligt er Sonos blevet en så integreret måde at lytte til musik på, at jeg får meget svært ved at skille mig af med den igen og sende den tilbage til HiFi-klubben. Sonos er simpelthen et "must have" og efter at have prøvet det, vil alt andet være som at skulle sige farvel til sin iPhone og gå tilbage til min gamle Sony-Ericsson.
De eneste negative ting er manglen på mulighed for at afspille Apples kopibeskyttede musik (hvilket jo er Apples og ikke Sonos skyld), samt prisen. Ikke at prisen er urimelig, nærmest tværtimod, men skal man fylde sit hus med bare 4-5 ZonePlayere skal man have det store læder frem, uanset om det så rigeligt er pengene værd.
De positive ting opvejer dog nemt de negative. Alene selve følelsen at hvor lækker og gennemtænk systemet fungerer og integrationen med iPhonen er alle pengene værd (det er det jeg kalder iPhone-faktor i skemaet til højre). Det er ganske enkelt tæskelækkert at det hele foregår som en leg, man følger sig total overlegen i de muligheder systemet giver og for mig har det altså resulteret i en generel bedre oplevelse af at lytte til musik. Lydkvaliteten og finish er det heller ikke noget at sætte en finger på, så samlet set kan det kun blive til topkarakter. Det er endda lige før jeg er nødt til at springe skalaen.
Jeg kan på det kraftigste anbefale Sonos. Det er så gennemført lækkert og innovativt, selv uden iPhone-integrationen, at det efterlader konkurrenterne i sølet. Det mest imponerende er, at denne fremtid har eksisteret i et par år nu - og nej, hvor jeg dog ærgrer mig over, at jeg ikke er hoppet på vognen noget tidligere.
Køb
Sonos kan købes hos Hi-Fi Klubben, som venligst har udlånt det testede udstyr.
Priser er 2.799 kr eller 3.999 kr for en passiv henholdsvis aktiv ZonePlayer. 799 for en ZoneBridge og 1.999 kr for en Controller. Der er også en speciel bundle med en ZP90, en ZP120 og en CR100 til 7.999 kr. mod 8.797 kr. hvis man køber delene enkeltvis.
