I aften klokken 19 dansk tid skyder Apple gang i årets udviklerkonference, WWDC 16. Det sker, som traditionen foreskriver det, med en keynote hvor Apple vil præsentere nye ting. Vi har lavet en opsummering af, hvad vi kan forvente.

iOS 10

iOS kommer i den tiende udgave. Der har ikke været så mange rygter, så det er svært at komme med noget konkret. En ændring af designet er en mulighed, da det sidst skete i iOS 7. Der er dog som sagt ingen konkrete tegn på det.

Det vi har hørt er at Apple vil frigive Siri, så udviklere kan gøre brug af Siri i deres apps. Der er også rygter om, at Musik-appen bliver forbedret, og at det bliver muligt at skjule eller slette visse af Apples standard-apps fra iPhonen og iPaden.

At rygterne har været sparsomme vi nogle måske se som en fordel, da keynoten så kun kan overraske positivt hvad angår iOS 10.

OS X 10.12

OS X får fomodentligt en større opdatering, da vi sidste år fik en mindre opdatering. Det forventes også at OS X skifter navn til macOS. En af nyhederne er at Siri vil komme til OS X. Helt generelt vil der nok komme endnu større samspil mellem iOS og OS X. Eksempelvis vil man kunne lås sin Mac op via ens iPhone.

Lige som med iOS, har der dog ikke været ret mange konkrete rygter om OS X.

watchOS og tvOS

Apples to styresystemer til de perifære enheder levet et mere stille liv. Der kommer uden tvivl nye udgaver, men vi har ikke hørt noget om, hvad de har at byde på.

Tjenester

¨

Af Apples regnskabsfremlæggelser fornemmer man, at området "services" eller "tjenester" på dansk får større og større vigtighed. Tjenester omfatter eksempelvis Apple Music, Apple Pay og iCloud.

Der vil sandsynligvis komme solide opdateringer til alle de tre nævnte, og derudover har der været rygter om en større opdatering af App Store.

Hardware

HVor meget vi end håber på det, peger alle rygter i retning af, at der ikke bliver præsenteret ny hardware på keynoten. Logisk nok, da WWDC er en udviklerkonference.

Måske bliver der plads til nogle mindre opdateringer af clockfrekvens og/eller RAM i de eksisterende MacBooks, men det vil nok kun være en biting. Nye iPhones må vi vente med til senere på året.

Helt generelt plejer Apple at frigive betaudgaver af de nye styresystemer allerede samme aften som keynoten. Det betyder alts, at vi allerede i aften kan få en forsmag på iOS 10.

Vi følger selvfølgelig eventet tæt her på ON X.