I september sidste år skrev vi om, at verdens største detailhandelskæde, Walmart, er begyndt at teste en ny “Scan & go”-mulighed, der giver iPhone-brugere mulighed for at scanne varer med iPhonen, og klare betalingen via en speciel kasse i supermarkedet

De første tests har været så positive, at Walmart nu udvider løsningen til 200 butikker, skriver Reuters. Scan & Go tilbydes gennem Walmarts almindelige iOS-app. Funktionaliteten er dog skjult, med mindre man befinder sig i en af de butikker, der tilbyder muligheden.

Selve betalingen foregår stadig via en speciel kasseterminal. Det logiske skridt ville ellers være, at man kunne klare betalingen direkte på eller med iPhonen. En oplagt kandidat til hvad NFC-teknologi i iPhonen ville kunne bruges til. Man scanner sine varer, og betaligen foregår ved at man holder iPhonen hen til en udgangsscanner, der kommunikerer pris og varer med iPhonen, og hæver penge fra ens tilknyttede kreditkort.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.