Nyt initiativ kommer smartphone-brugere til undsætning på Danmarks største festivaler. Smartphones holder typisk ikke strøm mere en en enkelt dag, måske endda kortere, alt efter hvor meget man bruger den. Er man på festival, hvor der kan være nok ting man ønsker at følge med i online, er løbet hurtigt kørt, hvis ikke man har adgang til opladning af sin telefon.

Derfor kan man i år leje batterier til opladningen af mobilen på de tre festivaler i Roskilde, Samsø og Skanderborg. Bag initiativet, som de kalder Volt, står en gruppe studerende fra Design & Innovation på Danmarks Tekniske Universitet.

Altid sikker på at mobilen har strøm

Ideen er, at man lejer et batteri for hele festivalen, så man kan oplade telefonen når man vil. Man behøver således ikke sidde og vente mens iPhonen oplader ved et af de sædvanlige opladningssteder på festivalerne eller at bøvle med selv at have eksterne batterier med. Batteriet kan man få bytte to gange om dagen, mens festivalen varer, så man altid er sikker på, at have strøm nok. Man må gerne deles flere om ét batteri, hvis man vil - og der er strøm til det.

Der er i første omgang tale om et pilotforsøg, hvorfor maksimalt 500 festivalgæster kan være med. Det skulle gerne resultere i at services går fuld skala næste år.

165 kroner for hele festivalen

Prisen for herligheden er 165 kroner samt et depositum på 150 kroner, som man får igen når batteriet afleveres den sidste dag.

Læs mere på getvolt.dk, hvor man også allerede nu kan forbooke et batteri.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.