På YouTube er en video omhandlende et muligt sikkerhedsbrist i iOS gået viralt. I skrivende stund har den fået over 550.000 visninger. Den kan ses ovenfor.

I videoen ser man en person, åbne en låst iPhone uden at han tilsyneladende indtaster hverken kodeord eller bruger TouchID. I stedet spørger han Siri hvad klokken er. Når uret kommer frem på skærmen trykker han på det og vælger Tidtagning i bunden. Her trykker han på "Når tidt. slutter" og "Køb flere toner", der bringer ham til iTunes Store. Nu kan han så trykke på hjem-knappen. Ergo har han åbnet iPhonen uden at indtaste kodeordet.

Heldigvis er der dog tale om en ren misforståelse. Det han gør i videoen kan nemlig kun lade sig gøre, hvis man bruger en finger, der er godkendt til TouchID. Allerede ved det første lange tryk på hjem-knappen for at aktivere Siri bliver fingeraftrykket nemlig godkendt. Hvis man bruger en finger, der ikke er godkendt, kan man sagtens aktivere Siri, man kan også få uret frem. Processen stopper dog, når man vil købe flere toner i iTunes Store. Den åbner nemlig aldrig, netop fordi iPhonen er låst. Et efterfølgende tryk på hjem-knappen bringer da også en tilbage til låst-skærmen.

Det er nemt at tjekke selv. Prøv metoden af med en finger, der ikke er registreret i TouchID, og du vil se, at det ikke virker. Du kan også prøve at aktivere Siri med "Hej Siri". På samme måde vil du se, at du ikke kan nå længere end til at trykke på "Køb flere toner".

Det er med andre ord ikke muligt for andre at låse din iPhone op uden kodeord eller fingeraftryk. I hvert fald ikke med denne metode.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.