Mangler du en holder til din iPhone, når du ser film, er Laybag en mulighed. Den er konstrueret som en slags mini sækkestol, det vil sige en stofpose med fyld - i dette tilfælde plastikris. Posen er syet på en bestemt måde, så den får en polstring, så den passer perfekt til iPhonen eller iPod touch.

Den er lavet i mikrofiber, det også kan bruges til at pudse iPhonens skærm med, hvilket faktisk er meget smart. Bliver Laybagen snavset. kan den vaskes i vaskemaskinen.

Jeg har testes Laybag og den fungerer efter hensigten. Da den kan forme sig efter underlaget, kan man bruge den også på ujævne flader, hvilket er en stor fordel sammenlignet med mere traditionelle holdere. For eksempel kan man ligge på ryggen i sofaen med Laybagen liggende på maven og se film uden at skulle bruge hænderne. Den kan dog lige så godt bruges på et bord, i toget etc.

Den kan kun anvendes med iPhonen i landskabsmode, da den simpelthen er ustabil, hvis den står op. Jeg har testet med alle udgaver af iPhonen og iPod touch og de sidder alle lige godt i Laybagen.

Laybag kan fås i flere forskellige farver og mønstre. Der findes endnu ikke en dansk forhandler, men de kan købes direkte på Laybags hjemmeside for 9.99€ plus forsendelse. Skulle der sidde en dansk iPhonetilbehørsforhandler, som gerne vil forhandle Laybags, er jeg sikker på, at det kan lade sig gøre.

Læs mere og køb en Laybag på: laybag.de

Konkurrence

ON X har fået to Laybags som vi vil give videre til vores læsere. Vil du deltage i lodtrækningen er alt du skal gøre, at registrere din som bruger og skrive en kommentar herunder. Bemærk at kun kommentarer fra registrerede brugere deltager i konkurrencen. For at deltage i konkurrencen, skal din kommentar være skrevet inden mandag klokken 12, hvor vinderne offentliggøres.

Vinderen findes ved lodtrækning mellem samtlige skrevne kommentarer fra registrerede brugere.

Konkurrencen er afsluttet.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.