Ifølge Silican Alley Insider overvejer Apple at gøre iTunes til et betalingsmiddel, der for eksempel skal konkurrere med PayPal.

Ideen er, at man betaler via sin iTunes-konto. På nuværende tidspukt kan man som bekendt købe musik og programmer til iPhonen via sin iTunes-konto, men muligheden for også at kunne købe på tredieparts-sider er oplagt.

Det er endnu uklart, hvad Apples motivation for at lave en online betalingsservice er, når fokus indtil for ganske nylig har været på hardware. For eksempel har musiksalget skulle øge salget af iPods og salget i App Store øge salget af iPhonen. På den anden side, virker iTunes-kontoen som betalingsmiddel fint og hele infrastrukturen er også på plads, så skridtet til konkurrencen med PayPal er ret lille.

Man kunne for eksempel forestille sig, at man købte et gavekort eller produktkode i iTunes, som man downloadede til sin iPhone. Herefter kunne man så bruge iPhonen som betalingsmiddel i em butik eller indtaste koden i en butik på nettet. En anden mulighed er, at Apple vælger at samarbejde med en af de store spillere, så man handler direkte i iTunes.

Mulighederne er mange, omend det hele stadig er på rygtebasis.

Apropos PayPal, så husk at iPhoneguide meget gerne modtager donationer til driften. Der er en donationsmulighed i højre sidebar (ikke på den iPhone-formaterede side).

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.