Der spekuleres nu i, at Apple vil droppe iPad 2 fra sortimentet, når iPad mini forventeligt annonceres i næste uge. Begrundelsen skulle være et mere strømlinet produktsortiment.

Denne spekulation giver kun mening, hvis man tænker på iPad mini, som en billig måde at få iPad-oplevelsen. I så fald vil den jo bare konkurrere med iPad 2 om kundernes opmærksomhed, uden at Apple i princippet vil sælge ret mange flere iPads. Og så kan Apple jo lige så godt slagte iPad 2, og dermed få skåret ned på antallet af modeller, der skal produceres, og haves på lager.

Spørgsmålet er dog, om formålet med iPad mini i virkeligheden er at give kunderne den billigst mulige iPad. iPad 2 klarer jo faktisk den opgave ret godt i forvejen. iPad mini må være tiltænkt en anden plads. ed bare et være billig.

Den skal genere et betydeligt mersalg, for at kunne have en kommerciel begrundelse, eller kunne Apple lige så godt bare have beholdt iPad 2. Den kan den kun gøre, hvis den enten har sin egen målgruppe, der ligger ud over iPad 2 eller hvis den er betydeligt billigere end iPad 2. Koster den det samme, vil folk vel hellere have en iPad med stor skærm, hvis de har valget. Hvilket så igen kan være et argument for, at Apple slagter iPad 2, så der slet ikke er noget valg.

Som vi skrev indledningsvis er der udelukkende tale om spekulation. Der er ingen andre konkrete oplysninger, der peger i retning af, at Apple dropper iPad 2 fra sortimentet.

Scroll ned for at se kommentarer