Det har længe været kendt, at Apple vil lancere tre nye iPhones i år: En opdatering til iPhone X, en iPhone X Plus samt en helt ny iPhone med lidt ringere specifiktioner. Nu er vi efterhånden nået så langt i processen at tegninger og mål på den endelige og færdige udgave begynder at dukke på hos Apples asiatiske underleverandører. Den japanske side Macotakara har endda fået fingre i et par dummy-modeller, det vil sige nogle fysiske modeller baseret på Apples tegninger. De skulle altså som minimum være målfaste, mens materiale og finish ikke er som Apple har planlagt det.

Målene på den nye iPhone X er 143,65 mm x 72,03 mm x 7,69 mm. Det er inden for 1 mm af den nuværende models mål. Covers til den nuværende iPhone X passer også på dummyen.

Den store iPhone X Plus får målene: 157,53 mm x 77,44 mm x 7,85 mm. Det svarer inden for 1 mm til størrelsen af den nuværende iPhone 8 Plus.

Den sidste såkaldte prisvenlige iPhone kommer til at måle 150,91 x 75,72 mm x 8,47 mm - altså et sted midt imellem de to andre iPhones. Det er mest tykkelsen der skiller sig ud. Den vil nemlig blive lidt tykkere end de to andre iPhones. Dette skyldes den valgt skærmteknologi. Denne iPhone får nemlig en LCD-skærm der er noget tykkere end de OLED-skærme de andre to nye iPhones får.

Det forventes at Apple præsenterer de nye iPhones i september.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.