Viborg Kommune begynder sagsbehandlingen af Apples datacenter
Nu skal Viborg Kommune til at behandle opførelsen af Apples kommende datacenter ved Foulum. Et datacenter der bliver blandt verdens største, og samtidig Danmarks største strømforbruger.
På Viborg Kommunes hjemmeside, kan man se en del bilag i sagen. Blandt diverse fuldmagter, samt et brev fra den danske partner, Gottlieb Paludan Architects, der oplyser, at Apple har valgt at lave en frivillig VVM-miljøvurdering af projektet for at spare tid.
Det fremgår også, at energiforbruget bliver 200 MW. Det er en tredjedel større end jeg havde skønnet mig frem til tidligere. Når datacenteret er fuldt udbygget vil Apple dermed stå for over 5% af det samlede energiforbrug i Danmark.
Iførste omgang bygges der 35.000 kvadratmeter og bygningerne bliver 10 meter høje. Over en årrække udvides op til 250.000 kvadratmeter.
Du kan se alle bilagene her.