En iPhone består af 30 gram metal, 26 gram glas, 19 gram plastik, batteriet vejer 22 gram, printpladerne (19,5 gram), LCD-skærmen 12,5 gram, mens resten vejer 4 gram. Alt i alt en ret lille mængde materialer, der vel næppe kan have nogen indflydelse på miljøet. Eller kan de? Da der er solgt millionvis af iPhones, er den samlede miljøpåvirkning væsentlig. En forøgelse på for eksempel et enkelt gram glas betyder med 80 mio. iPhones en påvirkning på 80 ton totalt set.

Miljøplanlægger Anders Lauritsen fra Økoliv har kigget nærmere på iPhonens miljøbelastning. Samlet set bliver konklusionen desværre lidt usexet: iPhone er hverken grøn eller giftig!

På plussiden tæller, at Apple har gjort en del for at udfase giftige stoffer. iPhonen er uden bromerede flammehæmmere, uden kvikvølv, pvc-fri, med nikkelfri overflader og emballagen er primært af genbrugspap. Opladeren overholder de strengeste krav til energiforbrug. Grennpeace udtale da også i januar sidste år, at "Apple er førende på området ved at eliminere giftig PVC og BFR (bromerede flammehæmere red.) fra alle nye produkter. Den nye iMac og MacBook er de første computere der er helt fri for PVC og BFR.” (læs hele artiklen). I iPhonens samlede levetid er CO2-udslipper på 55 kg, hvoraf omkring halvdelen udledes under produktionen og halvdelen under brug (strøm).

På minussiden er Apple decideret modvillige til at komme med oplysninger omkring miljø og arbejdsforhold hos underleverandører i Kina. Det gør ikke i sig selv Apple til miljøsvin, at de ikke vil være åbne, men man kan på den anden side heller ikke afvise det, når man ikke får nogle oplysninger. Dem af os der følger med i Apples gøren og laden ved dog, at Apple er meget modvillige med oplysninger om stort sagt hvad som helst, så som såden er det ikke overraskende at de også er det, når det drejer sig om arbejdsmiljø etc. Økoliv har dog en pointe i, at det bliver en trossag, da man ikke kan vide det.

Økoliv bedømmer iPhonen med en karakter på lidt over middel.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.