Det er snart 3-4 år siden vi begyndte at høre det første negative spådomme om at iPhonen havde toppet, og at Apple stille og roligt ville tabe markedsandele. iPhonen havde kun siddet på markedet fordi der ikke var nogen seriøse konkurrenter, hed det. I takt med Androids opblomstring ville iPhonen ganske langsomt falde tilbage til det nicheprodukt, det i bund og grund var.

De spådomme er efterhånden bragt godt og grundigt til skamme. Det er tværtimod Android, der ser ud til at have toppet i USA og nu falder i popularitet, mens iPhonen måned for måned bliver mere og mere populær. Det overrasker faktisk også os. Selvfølgelig synes vi at iPhonen er verdens bedste telefon, men den er nu engang oppe mod 117 forskellige Android-mobiler i alskens prislejer. Det er hård modstander. iPhonen bliver angrebet fra alle kanter, men trækker sig gang på gang sejrrigt ud.

iOS haler ind på Android

De seneste tal fra comScore viser, at Apples markedsandel er steget med 1 procentpoint fra oktober til januar. Samsung er steget med 1,3 point, men samlet set går Android-platformen 0,5 point tilbage. Apple har altså hentet 1,5 point. Vi er nede i småtingsafdelingen nu, og det tyder på at tingene er ved have stabiliseret sig.

Samsung løber fra de andre Android-producenter

Apple er altså stadig en meget klar nummer 1 foran Samsung. 41,6% henholdsvis 26,7% har de to førende. LG, Motorola og HTC halser langt bagefter med 5-7% hver. Kigger man på platformen er Android stadig foran med 51,7% mod iOS's 41,6%. Tilsammen sidder de to på over 93% af markedet.

Tallene betyder også, at Samsung bliver mere og mere enerådende, når det handler om Android, og nu sidder på over halvdelen af alle solgte Android-mobiler.

Microsoft står helt i stampe

Mest iøjenfaldende, men efterhånden knap så overraskende, er det at Microsoft stadig ikke vinder frem. De står totalt i stampe og sidder kun på 3,2% af markedet. Det er det samme som tre måneder tidligere. Microsoft overhaler ganske vist BlacBerry, men det skyldes altså ikke at Microsoft går frem, men at BlackBerry går tilbage. Man hører ellers ryster om at nu er der kommet gang i Microsoft, og at de har skyhøje vækstrater, men det lader altså til at gå helt uden om hjemmemarkedet USA, hvor Microsoft står helt i stampe.

De steder hvor Microsoft vokser er udelukkende de steder, hvor der stadig er mange der bruger de billigere om mere enkle featurephones. Her har Microsoft mulighed for at komme ind på markedet. De steder hvor folk derimod allerede har anskaffet sig en smartphone, er det kun få procent, der finder Microsofts tilbud interessante. en del af forklaringen er selvfølgelig at folk der endnu ikke har investeret i mange apps til en platform er nemmere at få til at skifte.

For nylig meddelte Nokia, der overtages af Microsoft til april, at de fremover også vil sælge telefoner med Android og ikke kun udelukkende telefoner med Microsofts eget styresystem. Ser man markedstallene forstår man går, at de er nødt til at gøre noget, for den eksisterende strategi har slet ikke virket i USA.

Om comScrore

ComScore måler antallet af smartphones i befolkningen og ikke nysalget i butikkerne. Tendenser i salget vil derfor være længere tid om at slå igennem i ComScores undersøgelser, da ældre telefoner, der stadig er i brug, også bliver talt med.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.