De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, har besluttet at lempe på reglerne for brug af elektronisk udstyr, så det nu er tilladt at bruge for eksempel en iPhone eller iPad under under taxi og når flyet letter og lander. Ifølge de gamle regler, har man ikke måttet benytte elektronisk udstyr ombord på fly under 10.000 fod. Reglen er indført for at beskytte flyet mod elektriske forstyrrelse, men moderne fly er beskyttet mod den slags, hvorfor et forbud ikke giver nogen mening, mener FAA.

Enhederne skal dog stadig være på flymode under hele turen, så man kan således ikke tale i sin mobiltelefon i flyet. Tilbyder flyselskabet Wi-Fi i flyet er det tilladt at bruge det.

Reglerne er dog først gældende, når hvert enkelt flyselskab har dokumenteret over for FAA, at de nye regler ikke giver problemer. Det vil altså være forskelligt fra flyselskab ti flyselskab, hvornår reglerne træder i kraft.

Umiddelbart medfører ændringerne i de amerikanske regler ingen ændringer for europæiske selskaber, men det vil ikke være en overraskelse, hvis de europæiske flymyndigheder lægger sig op ad den amerikanske holdning.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.