I forbindelse med at Apple er begyndt at sælge en ny iPhone-dock, er de kommet til at bruge et billede af en ukendt iPhone. iPhonen ligner på en prik iPhone 5c, men hvis man kigger virkelig godt efter, kan man se at den har fingeraftrykslæser (Touch ID), hvilket iPhone 5c ikke har. Apple har allerede selv opdaget fejlen, og har fjernet/ændret billedet igen.

Det kunne indikere, at Apple er på vej med en opdateret iPhone 5c, nu altså med Touch ID - og måske og NFC. Et ikke helt usandsynligt scenarie, da Apple så efterhånden vil have Touch ID i alle enheder. Spørgsmålet er så bare, hvorfor Apple er kommet til at afsløre den allerede nu.

En anden mulighed er, at Apple er kommet til at lave en såkaldt Photoshop-brøler. At en overivrig designer ikke har haft styr på Apples enheder, hvorfor han har renderet en iPhone 5c med Touch ID. Det stemmer bare ikke med, at Apple normalt udelukkende bruger rigtige fotografier - og ikke renderinger. Læs mere om det her: Apples enkle produktbilleder er resultatet af et meget kompliceret setup.

Det eneste vi ved med sikkerhed er faktisk, at Apple har ændret det oprindelige billede, så de mener i hvert fald selv, at der var noget galt.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.