
iPaden er nu for alvor ved at gøre sit indtog hos flyselskaberne. Ikke bare som underholdning for passagererne, men som arbejdsredskab for piloterne. Vi har tidligere skrevet at iPaden blev brugt som flight chart hos et charterselskab og at Alaska Airlines havde erstattet deres papirmanualer med iPads. Nu er et af verdens største flyselskaber sprunget med på vognen efter måneders test. United Airlines erstatter nemlig også deres papirmanualer med iPads.
11.000 iPads skal der købes, og de vil hver især spare piloten for de 15-20 kg som papirmanulaerne i dag vejer og som hver pilot skal medbringe på hver eneste flyvning. 12.000 papirsider erstattes nu med en iPad og da United Airlines er kæmpe store, er det noget der kan mærkes når man lægger det hele sammen. Hele 16 millioner stykker papir vil der blive sparet hvert år, hvilket svarer til næsten 2.000 træer.
Det er dog ikke kun papir der spare. Der spares nemlig også brændstof, og det er ikke så lidt der er tale om. 1,2 millioner liter jetbrændstof bliver det til om året. Det er utroligt hvad 30-40 kg besparelse på hvert fly kan resultere i.
Alle iPads har fået installeret "Jeppesen Mobile FliteDeck", der kan hentes gratis i App Store, men kræver et abonnement til Jeppesens services.
Kilde: PrNewsWire
Scroll ned for at se kommentarer
Hvor dejligt at vores elskede iPad kan bidrage til et bedre miljø! :) dejlig nyhed!
..Bare lortet ikke "fryser" eller brænder sammen, når piloten skal gennemgå en nødlandingsprocedure..
@Frederik Lauritzen
Hvor tit fryser din iPad eller brænder sammen for den sags skyld? Deri har du nok svaret. ;-)
Good point... Happy flying...
Så må vi håbe at piloterne kan undgå de her emsige Stewardesser som INSISTERER på at man ikke må anvende iPad og lign. under start og landing :-)
@Martin - jeg har faktisk en oplevelse at min iPad2 fryser en del gange! Og det har overrasket mig meget for det plejer ikke at være tilfældet med Apple produkter...