De første undersøgelser af hvilke af de nye iPhones, som folk køber, er begyndt at dukke op. Det skal understreges, at der kun er tale om stikprøver. Det eneste Apple har oplyst er, at der blev solgt 9 millioner iPhones i løbet af den første weekend.

iPhone 5S er tre gange så populær som iPhone 5c

Analysevirksomheden Localytics har tracket 20 millioner unikke iPhones siden lanceringen. 78% af dem er iPhone 5S, mens de resterende 22% er iPhone 5C.

Noget overraskende er det i Kina, at andelen af den billigere iPhone 5c er lavest. Mange iagttagere mente jo ellers på forhånd, at Kina var markedet for den billige iPhone. Det er altså lige omvendt. I Kina er hele 91% af de solgte iPhones af 5s-modellen. I USA er det til sammenligning 76%. Lavest ligger England med 69%.

68% af de trackede iPhones er solgt i USA, 13% i Japan, mens resten følger efter med nogle få procent.

Analysemetoden har den meget væsentlige fejlkilde, at telefonerne er blevet tracket for webtrafik i 20.000 forskellige apps. Telefoner der ikke har benyttet disse apps, er ikke med i statistikken. Hvis statistikken skal holde vand, skal man altså stole på, at den måler på et repræsentativt udsnit af alle brugere. Det kan man godt have sin tvivl om. Der er ingen der siger, at folk med iPhone 5s og iPhone 5c bruger deres telefon lige meget. Der er heller ingen der siger, at der ikke er en skævhed landende i mellem. Man kunne nemt få en mistanke om, at de trackede apps har en skævhed, der peger i retning af det amerikanske marked, og derfor overestimerer antallet af amerikanske iPhones.

Folk vil have farver, lyserød er den mest populære

I en anden undersøgelse har iphonestockchecker fundet ud af, at det er den lyserøde iPhone 5c, der er den mest solgte i England. Tallene her er baseret på bestillinger af de enkelte modeller. 46% har bestil en lyserød, 32% en blå, 12% en grøn, 9% en hvid og kun 1% en gul. 90% af de solgte modeller er 16GB og 10% 32GB.

Her er det værd at bemærke, at tallene nok i højere grad viser udbuddet af talefoner snarere end efterspørgslen. Vi ved eksempelvis ikke om, den gule iPhone 5c er den mindst solgte iPhone, fordi folk ikke vil have den, eller fordi der ikke har været ret mange af dem til salg. Vi kan bare notere, at den er den mindst solgte uden at kende baggrunden.

Trods de store forbehold, er tallene dog interessante nok, om ikke andet fordi de er de eneste vi har.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.