For første gang tid siden lanceringen af den oprindelige iPad tilbage i april 2010, topper Apple ikke den anderkendte kundetilfredshedsliste lavet af JD Power. Topplaceringen går denne gang til Samsung. Det har dog skabt en hel del debat. Ikke så meget fordi Samsung ligger nummer et i sig selv, men fordi det ingen mening giver, når man kigger på scorerne i de fem underkategorier, som JD Power måler på: Ydelse, brugervenlighed, Design, Funktionalitet samt Pris.

Apples er foran Samsung i fire ud af fem kategorier

Apple får topkarakterer i fire ud af fem kategorier - Samsung ikke i en eneste. Apple og scorer bedre end Samsaung i 4 kategorier og taber kun i en enkelt (prisen). Samlet set får Apple 22 stjerner, mens Samsung kun får 18 stjerner. Alligevel ender både Apple og Samsung med topkarakteren 5 ud af 5 i den samlede bedømmelse, hvor Samsung altså løber med førstepladsen foran Apple.

JD Power er efterfølgende kommet med en noget vag forklaring om, at der har været megt tæt i de enkelte underkategorier. Apple var kun marginalt foran Samsung i de fire kategorier, men lagt bagefter på prisen, hvilket samlet skulle give Samsung sejren. Ifølge JD Power er prisen dog den faktor, der vægtes lavest af de fem kategorier, hvilket blot får det hele til at virke endnu mere underligt.

Virker ikke logisk

Matematisk kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre, men logisk forståeligt virker det ikke, når man sammenligner karaktererne. Sammenligner man karakteren underkategori for underkategori, er Apple nemlig foran med hele 2 karakterer i to af underkategorierne, hvilket ikke ligefrem indikerer en marginal forskel. Så bør JD Power i hvert fald lave om på deres karaktersystem, hvis karakteren 3 og 5 kun er marginalt forskellig. Umiddelbart vil man som læser vurdere, at der er ret stor forskel på om man får 3 eller 5.

En anden ting er, at Samsung få karakteren 5 samlet, når der ikke i en eneste underkategori er givet 5 til Samsung. Det kan umiddelbart også virke underligt. Der svarer til, at en person i gymnasiet får et højere gennemsnit end vedkommende har fået i hvert af de enkelte fag.

Samsung vinder på prisen - og prisen alene

Men skal man tage JD Powers forklaring for gode varer, og dette kan man jo blive nødt til, er Apple den bedste målt på på Ydelse, brugervenlighed, Design og Funktionalitet, mens Samsung vinder samlet fordi den er billig, til trods for at den i flere kategorier kun klarer sig 2. eller 3. bedst.

Man kan vælge at sige, at tilliden til JD Power er væk, men det kan også være et vink med en vognstang om, at prisen spiller en meget stor rolle hos kunderne (eller i hvert fald hos dem, der måler på kunderne). Til trods for at man leverer markedets bedste telefon, så nytter det ikke noget, hvis den er for dyr - og omvendt. Hvis bare en telefon er billig nok, så spiller det ikke den store rolle hvor vidt kunderne i øvrigt ellers er tilfredse.

Skal vi gætte på, at Apple er færdige med at bruge JD Powers målinger i deres keynotes?

Scroll ned for at se kommentarer