
Dropbox er en genial online harddisk med masser af avancerede og smarte funktioner. Med Dropbox får man lagerplads på en server i skyen, så man altid har adgang til sine filer, uanset hvor i verden man er. Derudover kan man bruge DropBox til et hav af interessante og nyttige ting.
Dropbox er dog langt fra den eneste sky-baserede service på markedet. Der findes rigtigt mange alternativer. Selvom Dropbox uden tvivl er den bedste, specielt på grund af den rigtigt gode integration med tredjeparts software, vil vi for fuldstændighedens skyld her komme ind på nogle af de alternativer der findes til Dropbox. Der kan nemlig være små forskelle, der gør, at man alligevel foretrækker en af de andre. Om ikke andet kunne det være for at sikre vigtige data to forskellige steder i skyen.
Denne artikel er en del af en artikelserie om Dropbox her på iMacguide, hvor vi vil komme ind på nogle af de smarte ting, man kan bruge Dropbox til.
Har du ikke allerede en Dropbox, så læs artiklen Kom igang med Dropbox.
Sugar Sync
SugarSync er uden tvivl det mest oplagte alternative valg, og den service, der kommer tættest på Dropbox-følelsen i forhold til udsende og funktionalitet. Det er næsten en fuldgod erstatning, og SugerSync kan stort set det samme som Dropbox. En af de ting der mangler, er muligheden for LAN-synkronisering.
SugerSync har også et lækkert webinterface og en OS X-klient og tilbyder rigtigt mange funktioner, der gør den til mere end bare en harddisk i skyen.
SugerSync er lidt mere rundhåndede med diskpladsen end Dropbox. Man får således 5 GB gratis ved tilmelding. Er det ikke nok, kan man købe mere plads. Der er pakker helt op til 1.000 GB.
SugerSync understøtter stort set alle styresystemer på både computer og mobile enheder. Således virker det sammen med både OS X og iOS.
Få gratis 5 GB plads ved tilmelding til SugarSync.
Microsoft OneDrive
Microsoft har selvfølgelig også en skybaseret synkroniseringsservice, som de kalder OneDrive. OneDrive er ikke nær som omfattende og velintegreret som Dropbox og SugerSync, men passer til gengæld godt ind i et Microsoft-miljø. Man har blandt andet mulighed for at tilgå dokumenter i OneDrive direkte i MS Office.
Lige som de to andre, er der både mulighed for webinterface og en desktopklient (også til OS X). Med OneDrive kan man de sædvanlige ting som synkronisering mellem flere computere, deling af filer og så videre.
Er man ikke i et Microsoft-miljø, er der til gengæld ikke rigtigt noget, der taler for at vælge OneDrive, da de to ovenfornævnte alternativer klarer opgaven bedre og tilbyder flere interessante muligheder. Den stærke tilknytning til Microsofts produkter er altså både OneDrives fordel og ulempe.
En af fordelene ved OneDrive er, at Microsoft har valgt nogle særdeles favorable priser sammenliget med de andre.
Google Drive
Google er forholdsvis ny på banen i forhold til denne type service. Drive er primært henvendt til Googles eksisterende brugere af eksempelvis gmail, Google Docs etc. Som tilfældet er med Microsoft er denne tætte integration både en styrke og en fordel, alt efter om man er indenfor eller udenfor. Det gør blandt andet deling af filer en tand for besværligt sammenlignet med Dropbpx.
Google Drive kommer med 15 GB gratis lagerplads og man kan tilkøbe op til 1 TB.
Sammenfatning
Dropbox's styrke er den suveræne integration med masser af tredjeparts software og understøttelsen af alle platforme (også Linux). Ulempen er, at man får noget mindre diskplads end de fleste andre tilbyder. Dog er der mulighed for at optjene mere.
SugarSync er en Dropbox-klon, der er henvendt til det samme publikum. Det kan stort set det samme, men små forskelle gør, at det kan være at fortrække. At man fåre mere en dobbelt så meget plads, kan være en afgørende faktor for nogle.
OneDrive er primært henvendt til Microsoft Office-brugere, og byder ikke på de samme interessante muligheder som især Dropbox gør - men til gengæld nogle andre.
Dropbox er stadig vores klare favorit og den reference, de andre bør måles op i mod, ingen tvivl om det. SugarSync er den, der kommer tættest på, og kan lige så høj grad anbefales, da forskellene i virkeligheden er minimale. De to andre lider af, at være beregnet til primært at snakke sammen med de to selskabers egne produkter.
Scroll ned for at se kommentarer
Har man sin egen synology disk station, kan man nu have sin HELT egen cloud UDEN begrænsninger!! Men det er dyrt i startgebyr ;) ca 1000 kr uden harddisk.
Lige et fif til dem der SKAL have masser af plads i skyen.
Jeg bruger Skydrive på Mac. Det kan sættes op så dokumenter helt gnidningsløst synkroniserer til Skydrive, nemmere kan det vel ikke blive?
Jeg var så heldig at få 25GB inden det blev sat ned.
Der er flere ulemper ved Skydrive. Som du nævner er det alt eller intet, altså på mappeniveau, der synkroniseres, og derudover er der også eksempler på, at fotos som Microsoft finder stødende medfører lukning ad en konto. Egentlig ikke betryggende at MS skal bedømme mit indhold..
Jeg bruger personligt google drive på grund af prisen og de lagerstørrelser man kan vælge mellem.
Er personligt selv skiftet fra Dropbox til Google Drive, pga. Dropbox's absurde prisniveau. Kan i øvrigt varmt anbefale Google Drive, der gør det lige så godt som - hvis ikke bedre end - Dropbox.
@ Torben J
Hvordan fungerer det? - er en bestemt version af Synology's hardware og/eller software påkrævet?
Er der nogen der bruger/har erfaring med Bitcasa ?
@mortenj
du kan købe lige præcis det synology NAS du har lyst til - de kører alle på samme DSM (Disk Station Manager) software. Cloud funktionen kom til after opgraderingen til 4.0 - nu er vi vist på 4.1 eller noget. Kan varmt anbefale Synology's NAS. har selv haft DS110j som begynder i NAS-verdenen, men har nu opgraderet til DS213+, da jeg finder fordel i at køre flere diske i RAID. Gå ind på synology's hjemmeside og læs hvad den kan, du vil ikke blive skuffet - det er en garanti.
hvilken "udbyder" kører med de hurtigste down/upload tider, kører selv med Skydrive/billeder og syntes til tider at min iPad/Skydrive App er lidt langsom når den skal loade billder, når jeg altså blader......
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke deler din begejstring for Dropbox. Bevares, det virker rigtig godt - men det er der også andre løsninger der gør...og som ikke koster en mindre formue som Dropbox gør.
Jo jo, det er da gratis...2 GB. Alt for lidt. Man kan så hive yderligere 16 GB hjem ved at gøre forskellige ting - noget jeg personligt ikke er tilhænger af. Jeg vil ikke belemre min omgangskreds for at jeg kan score nogle fordele - det virker sådan lidt pyramideagtigt og son spam ind ad bagvejen.
Personligt benytter jeg mig af Crashplan - der får jeg alle de ting, jeg kigger efter i en backup-løsning:
- Sikkert (448 bit kryptering + 2 personlige kodeord)
- Fri plads (bruger foreløbig i nærheden af 200 GB)
- Kan bruges på flere enheder (op til 10)
- Billigt (jeg har betalt 287 $ for 4 år. Skulle jeg have noget tilsvarende hos Dropbox, skulle jeg betale 199 $...om året!!!)
- App til iOS (findes desuden også til Android, but who cares. He he)
Dropbox skulle måske nærmere måles mod nogle af konkurrenterne...
@qrtcool
Så har du ikke forstået, hvad det handler om. Vi snakker ikke backup, men synkronisering af data.
Dropbox er en synkroniseringsfunktion, mens Crashplan er en backup-løsning. Det er ikke "enten eller" i dette tilfælde men "både og".
Det er meget vigtigt, at folk der ikke er så velbevandrede i dette, forstår at det er to helt forskellige ting. Crashplan kan ikke erstatte Dropbox, og Dropbox kan ikke erstatte Crashplan. Er man på udkig efter backup, så glem Dropbox, der højest kan fungere som en nødbackup af visse filer.
Men nu handler det bare ikke om backup, men om synkronisering og fildeling, og her er Crashplan komplet ubrugelig. Så lad os holde os til emnet. Jeg skal nok vende tilbage med flere artikler om mulighederne for online backup, så der bliver rig lejlighed til at komme ind på Crashplan, som står rigtigt godt på det felt. Noget helt tredje er muligheden for online lagerplads (som ikke er relateret til backup) og her står Amazon rigtigt stærkt, men det vender vi også tilbage til.
I stand corrected!
Jeg har egentlig altid tænkt på Dropbox som en backup-løsning (måske fordi synkroniseringsdelen aldrig har været så vigtig for mig), og da Crashplan har en mulighed for at hente filer fra ens backup til andre enheder (også iPad/iPhone), så var den i min verden også en slags synkroniseringsløsning (omend ikke på samme vis som Dropbox). Derfor min fejlagtige sammenligning.
Jeg ser frem til artikler om backup og online storage. :-)
Jeg bruger et udmærket dropbox alternativ og er meget tilfreds. Kan bruges på PC, Mac, Linux, IOS og Android. Fungerer på helt samme måde som dropbox.
Man får gratis 15GB fra start, men de kører opstarts tilbud sådan at hvis du tilmelder dig via mit link får du +5GB dvs. hele 20GB og jeg får +5GB, hvis du
[Affiliate-link fjernet /Admin]
Hvis du ikke vil bruge mit link og blot tilmelde dig normalt og få 15GB er dette linket:
https://www.copy.com/
Jeg har opdateret artiklen, og langt den frem igen.
Med glemt iCloud Drive?
@Emil Stahl Pedersen
Det er ikke glemt, jeg synes bare ikke rigtigt det kan sammenlignes ,ed Dropbox. På den anden side, når jeg har Google og Microsofts med, så hører iCloud vel til i samme boldgade, så måske den skal med alligevel.
@Thomas - BITCASA kostede mig en masse data. De skiftede server og man skulel selv konvertere data over til den nye server. Problemet var at det ville den ikek gøre for mig og jeg spurgte deres support som var længe om at svarer og som kom med ubrugelige svar. Til sidst mistede jeg alt jeg havde liggende der fordi de slukkede for de gamle servere. At de ikke var i stand til at hjælpe mig var de bedøvende ligeglæde med. Og jeg kunne, på grund af den fejl der var på serveren, heller ikke hente det tilbage. Godt at jeg havde en kopi af det meste.
Google Drives enorme styrke ligger i at være et online office program og deling af dokumenter med andre Drive brugere. Her kan Dropbox tynde office integration slet ikke være med. Har haft en hel klasse på 3-4 forskellige typer devices til at udfylde tabeller i ét google docs dokument samtidigt uden lag eller tab af input... Det er smart. Og så er det også slut med at huske at gemme :-)