Danny Boyles film om Steve Jobs har ikke haft megen succes siden den havde premiere sidste år. Interessen fra filmpublikummet har været nærmest ikke eksisterende, og filmen har slet ikke tjent sig selv hjem.

Søndag var der dog lidt positivt at hente for filmen, der fik to Golden Globes ved filmkritikernes årlige prisuddeling. Den ene fik Kate Winslet for bedste kvindelige birolle, mens Aaron Sorkin vandt for bedste manuskript.

Hovedrolleindehaveren Michael Fasbinder i rollen som Steve Jobs var også nomineret, men måtte se sig slået af Leonardo DiCaprio for hans rolle i The Revenant. Komponisten af musikken til Steve Jobs, Daniel Pemberton, måtte også gå tomhændet hjem.

Næste chance for hæder er ved årets Oscar-uddeling, hvor de nominerede afsløres på torsdag.

Scroll ned for at se kommentarer