En af de ting der er mest frustrerende for iOS-brugere er, at man ikke kan slette de Apple-udviklede apps, som iOS er født med. Det kunne være Vejr, Værdipapirer eller Memoer. De er låst til telefonen uanset om man bruger dem eller ej.

Apples chef, Tim Cook, fortæller under et besøg i en Apple Store i New York, at det måske snart vil ændre sig. Apple er klar over brugernes ønske og vil finde en løsning.

"Dette er mere komplekst end det umiddelbart ser ud til.", siger han. "Der er nogle apps, der er knyttet til noget andet på iPhonen. Hvis de bliver slettet, vil det føre til problemer andre steder på iPhonen. Der er andre apps, der ikke er sådan. Så med tiden, tror jeg at med de apps, der ikke er sådan, der finder vi en løsning. Det er ikke fordi vi ønsker at lægge beslag på al pladsen, det har vi ikke lyst til. Vi ønsker at folk skal være glade. Så jeg erkender, at nogle folk ønsker dette, og det er noget vi kigger på.".

Hvordan og hvornår der sker noget, kan vi ikke vide, men det er tydeligt at Apple er klar over problemet, og forsøger at gøre noget ved det.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.