Tim Cook: Vi er de første med et smartur der giver mening

Apples Tim Cook kommer i et eksklusivt interview med Fast Company, nærmere ind på den lidt blandede modtagelse som præsentationen af Apple Watch har fået i medierne i de sidste par uger.
Cook fortæller, at Apple har gjort meget ud af at få interaktionen med uret til at føles helt rigtigt, i stedet for bare at gøre det til endnu en smartphone eller tablet. Cook mener at de fleste andre producenter, der allerede har lavet smarture i de seneste år, ikke har gennemtænkt deres produkt ordentligt. Resultatet er blevet klodsede produkter, mener han.
"Vi var ikke de første med en MP3-afspiller. Vi var ikke de første med en tablet. Vi var ikke de første med en smartphone. Men vi var formodentligt de første med en moderne smartphone, og vi vil være de første med et moderne smartur - det første der giver mening.", fortæller Cook.
Først i bakspejlet kunne folk se værdien
"Folk var ikke klar over, at de skulle have en iPod, og de var heller ikke klar over, at de skulle have en iPhone. Og iPaden blev voldsomt kritiseret. Kritikerne spurgte: 'Hvad skal vi med den?' Helt ærligt, så tror jeg ikke at nogle af de revolutionerende ting vi har lavet, nogensinde er blevet forudsagt til at blive et hit, da de blev lanceret. Det var først i bakspejlet, at folk kunne se deres værdi. Måske dette [Apple Watch] vil blive modtaget på samme måde?"
Cook kommer også ind på Apples forventinger til salget. Eller rettere sagt forklarer han, hvorfor Apple ikke har sat sig et mål. Det skyldes, at uret kræver en iPhone 5 elle nyere for at virke, hvilket allerede fra start lægger en dæmper på antallet af mulige solgte ure. Han regner dog med, at salget vil gå godt.
Du kan læse om den sympatiske Tim Cooks syn på flere andre ting i det fulde interview. Få eksempelvis svaret på, hvorfor Steve Jobs kontor hos Apple står urørt med hans navn på døren.