Nordens to største mobilselskaber, Telenor og Telia, har besluttet at indlede et samarbejde omkring selskabernes mobilnetværk i Danmark. De etablerer et fælles selskab, der skal stå for opbygningen af det fælles netværk. Aftalen omfatter både 2G- og 3G-netværkerne, men også det kommende 4G- netværk (LTE) er en del af aftalen.

Med aftalen giver de to selskaber hinanden adgang til eksisterende master i områder, hvor de ellers hver især skulle have bygget. Desuden vil Telenor og Telia fremover bygge nye mobilmaster i fællesskab. Derved spares der en del udgifter til mobilsendemaster, samtidig med at et fælles netværk hurtigere bliver udbygget, end hvis de hver i sær skulle opbygge to parallelle netværk.

Resultatet er selvfølgelig at kunderne vil opleve en bedre dækning. Selskaberne starter med at sammenlægge 3G- og 4G-netværkerne sammen, og de vil være fuldt sammenlagt inden for et års tid. 2G-netværket er fuldt sammenlagt i 2013. Men allerede nu er de to selskaber er nemlig allerede i fuld gang med at give hinanden adgang til eksisterende sendemaster samt koordinere opsætningen af nye.

Samarbejdet er alene relateret til infrastrukturen. De to selskaber vedbliver med at eksistere som to selvstændige selskaber, der konkurrerer på priser og produktudbud.

Læs pressemeddelelse hos Telenor

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.