Ifølge TheNextWeb har Apple indgået en aftale med Broadcom, der producerer kommunikationschips til blandt andet Apple, om at inkludere Gigabit Wi-Fi også kaldet 802.11ac i Apples næste generation af computere. Chippen er stadig under udvikling, men hvis alt går efter planen, vil den sidde i Apples computere næste gang de opdateres. Der er ingen forlydender om, hvorvidt Apple også vil bruge de nye chips i iOS-enhederne eller Apples trådløse routere. Man må dog formode at i hvert fald det sidste vil være tilfældet. Det nytter jo ikke noget, at opgradere hastigheden på computeren, hvis routeren ikke kan følge med.

Gigabit Wi-Fi er omtrent tre gange så hurtige som den nuværende 802.11n-standard i Apples computere, der giver hastigheder på op til 450 Mbps ved brug af én antenne og 1,3 Gbps ved brug af tre antenner.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.