Ifølge Ken Segall, der blandt andet stod bag Apples Think Different-reklamekampagne, overvejede Steve Jobs på et tidspunkt at slagte samtlige Apples pro-produkter. Det vil sige Mac Pro, og det der dengang hed PowerBook. I stedet skulle fokues være på Apples forbrugersegment med iMac's og iBook's.

I virkeligheden kommer det ikke som den store overraskelse. Enhver ansvarsfuld virksomhedsleder tager alle muligheder med i sine overvejelser for firmaets strategi. Hos Apple har der været en tendens til, at pro-brugerne har opfattet sig selv som de "rigtige Apple-brugere", mens alle vi andre bare vare fyldet. For dem har det været helt utænkeligt, at Apple skulle ofre pro-maskinerne, men for Steve Jobs var det noget, der blev overvejet seriøst på linje med andre ting.

Rationalet bag var, at pro-markedet var begrænset, men kostede mange mange penge at udvikle hardware til, mens forbrugermarkedet omvendt ikke havde nogle grænser i forhold til vækstpotentialet.

Jobs endte med at beholde Apples pro-produkter, men de sidste par år - også inden Jobs døde - har vi alligevel set, at Apples fokus er skiftet, så pro-segmentet ikke længere er så vigtigt. Det gælder software såvel som hardware. Flere at Apples produkter såsom XServe er forsvundet, mens andre som Mac Pro må vente længere på hver opdatering af hardwaren. Rationalet er givetvis det samme som dengang Jobs overvejede det. Der er flere penge i at sælge iMacs end Mac Pro.

Officielt holder Apple dog fast i de professionelle maskiner og software. Strategien har bare ændret sig, så det vigtigste nu er, at de er nemme at bruge, og ikke bare kraftfulde i sig selv. Senere på året lancere Apple en ny Mac Pro, der vil være skelsættende og forhåbentligt sparke nyt liv i Apples pro-segment.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.