Stærkt salg af iPhone 5 sender iOS forbi Android i USA

iOS er med en markedsandel på 48,1% igen det mest dominerende styresystem til smartphones i USA. Ifølge Kantar Worldpanel, der følger salget af smartphones, er iPhonens markedsandel i USA steget markant de sidste par uger.
Det skyldes selvfølgelig lanceringen af iPhone 5, og resultatet er, at Apple styrer mod den højeste markedsandel nogensinde. I forbindelse med lanceringen af iPhone 4S nåede markedsandelen 49,3%, hvilket bragte iOS foran Android i tre måneder.
Hvis man kigger på kurven ovenfor, kan man se, at Apples markedsandel svinger op og ned i takt med lanceringen af nye telefoner. Ved sidste lancering steg den dog ekstraordinært meget, og det interessante er, at den efterfølgende ikke er faldet lige så meget, som den steg. Lavpunktet denne gang er med andre ord ikke så lavt, som det var sidste gang.
Spændet mellem Android og iOS er ganske enkelt blevet mindre det sidste års tid. Sidste efterår var der en tendens til at Android var løbet helt fra iOS, men det er nu blevet indhentet igen.
Vi behøver næsten ikke nævne, at grafen også tydeligt viser, at det lakker mod enden for BlackBerry. For et par år siden var iOS, Android og BlackBerry næsten lige store, idag er det reelt set kun to spillere tilbage på det amerikanske marked.
Kantar Worldpanel's tal viser også, at iOS står stærkt i Enagland og Australien, hvor markedsandelen begge steder er omkring 30%. Omvendt ser det dårligt ud i Brasilien hvor den kun er 0,4%.
Dette indlæg er sponsoreret af Telenor. Læs mere om iPhone 5 og Telenor her.