Der er ingen tvivl om at iPhonen har taget sundhedsbranchen med storm. Der er et hav af apps og services, der hver eneste dag er med til at rede liv og gøre folks sundhedstilstand bedre. Der er også lavet en masse hardware, hvor iPhonen spiller en central rolle. Eksempelvis til brug i udviklingslande, hvor mere avanceret udstyr er for dyrt.

Seneste skud på stammen - eller skal vi sige næste skud på stammen, for produkterne er ikke helt klar endnu - kan meget vel være inden for fødevarekemien. Wall Street Journal har talt med nogle iværksættere på området.

Fælles for dem er, at de vil tilbyde folk, at man via iPhonen kan analysere sin mad. Det kunne være for at se om det virkelig er glutenfri, som 6SensorLabs arbejder på. De har et lille sæt ved navn Nima, der kan anlysere fødevarer for gluten ned til 20 ppm. Ifølge stifteren af firmaet kan man i princippet tilpasse sættet, så det i stedet kan analysere for for eksempel E. coli-bakterier eller Salmonella. Traditionelt tager man en prøve som bliver analyseret på et laboratorium, hvilket typisk tager et par dage før svaret foreligger. Med et sæt fra 6SensorLabs tager det to minutter. Det kunne være interessant for restauranter eller fødevareproducenter.

En anden virksomhed der SCiO fra Israel. Her er det ikke kemiske stoffer der analyseres, men forskellige substansers lysspektrum der måles på. Via et spectrometer, kan man detektere forskellige stoffer i fødevarer. Man peger ganske enkelt bare sensoren mod eksempelvis et æble, og får herefter information om kalorieindhold etc. Det kunne også være, at man ville måle sukkerindholdet i en sodavand. I princippet er sensoren så lille, at den på sigt vil kunne blive indbygget i eksempelvis en iPhone.

Der foregår altså en rivende udvikling rundt omkring blandt andet relateret til analyse af fødevarer. Der er derfor ingen tvivl om, at vi inden for ganske få år vil få analysemuligheder, der for bare nogle få år siden ville kræve udstyr i millionerklassen og særlig viden og uddannelse af bruge. Selvfølgelig er der også en del hype, og meget af det vi ser i dag, falder nok til jorden. Men interessen og potentialet er der, så det skal nok komme, selvom det måske fejler i første forsøg.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.