Apple begynder snart at tilbyde eksisterende iPhone-ejere, at de kan købe en ny iPhone med rabat, hvis de samtidig indleverer deres gamle iPhone, skriver 9to5mac. Apples initiativ skal være med til at øge salget af nye iPhones i Apples egne butikker fremfor hos teleselskaber og andre samarbejdspartnere. Kun omkring 20% af de solgte iPhones ryger over disken i Apples egne butikker. Det håber Apple at lave om på, med det nye trade in-program. Ideen er ikke så meget at sælge selve telefonen, Apple kan jo i princippet være ligeglade med hvor den bliver solgt, bare den bliver det. Ideen er at trække folk ind i Apples butikker, hvor de så måske også lader sig friste af noget andet.

Planen var oprindeligt, at programmet skulle være startet i slutningen af juli, men af ukendte årsager er det blevet rykket, så det nu forventes at ske en gang i september. Apple har i hvert fald kræver at alle deres ansatte inden den 1. september, skal have gennemgået to timers kursus i den nye procedure.

Historien melder ikke noget om, hvor stor rabat man får, når man indleverer sin gamle iPhone. Skal det blive nogen stor succes, skal prisen nok være højere eller i hvert fald den samme, som man ellers kan få på brugtmarkedet. I hvilke lande initiativet bliver sat i gang er også usikkert på nuværende tidspunkt.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.