En af iPhoneguides læsere har uforvarende brugt over 6.500 kroner på iPhone-spillet Smurfs' Village. Spillet er godt nok gratis at installere, men via såkaldte "in app"-køb kan man tilkøbe ekstra funktionalitet eller opnå en hurtigere fremgang i spillet. Det har kostet læseren dyrt. I løbet af et par timers spilleri, havde hans datter foretaget 20 in app-køb og læseren var blevet 6.521 kroner fattigere. Det fandt han ud af da han efter et par dage tjekkede sit kontoudtog i banken.

Ideen med spillet er, at man skal bygge et smølfesamfund med huse, haver etc. Til det formål skal man bruge spillets virtuelle valuta. For eksempel koster det 20 mønter at bygge en have, 30 at bygge en lille hus og så videre. På tilsvarende vis kan man tjene mønter ved at høste udbyttet fra haven. Alt i alt et temmeligt tilforladeligt og måske endda ligefrem lærerigt spil, hvor børn kan lære noget om økonomi, handel prioriteringer og så videre. Problemet er bare, at han ret hurtigt løber tør for mønter. Så er det pludselig ikke så sjovt mere. Heldigvis kan man så via in-app-køb få nogle flere mønter. Man lægger minimum 30 kroner og får til gengæld 50 smølfebær, som så kan veksles til smølfemønter. Hvis ikke man er helt vågen, kan man hurtigt få formøblet sine surt optjente kroner på at købe smølfebær.

Har mistet tusindevis af kroner

Historien er ikke enestående, iPhoneguide har været i kontakt med flere læsere, der samlet set har mistet tusindevis af kroner, uden at være klar over det. Smurfs' Village er netop nu et af de mest indtjenende spil i App Store og millionerne vælter ind. Spørgmålet er hvor mange af dem, der skyldes uforvarende køb som i denne sag.

Vi har nok alle samme hørt om folk, der fik kæmpe telefonregninger efter ferier i udlandet, i "gamle dage" var det opkald til sex-linier der kostede folk kassen, og der er sikkert også andre eksempler. Fælles for dem er, at man til en hvis grad trækker på skuldrene og tænker: "Det er folks egen skyld". Inden man henter fire afsnit af Klovn på en ferie i Tyrkiet, bør man nok sætte sig ind i, hvad det koster per MB. Inden man ringer til Laila, bør man nok også sætte sig ind i, hvad det koster - ja faktisk står det jo i den annonce, hvor man har nummeret fra. Hvis man tror den slags er gratis, er man simpelthen naiv.

Så tæt på svindel man kan komme

Med Smurfs' Village vil jeg dog vove den påstand, at spillet bevidst er designet med det formål at få folk til uforvarende at foretage disse in app-køb. Det er ikke decideret svindel i juridisk forstand, men det er så tæt på, som det kan komme. Her kan man ikke bare dække sig ind under den påstand, at folk jo bare kan sætte sig ind i tingene, eller at man tydeligt bliver gjort opmærksom på, at det koster rigtige penge at lege med. Her er det ikke kun de naive, der bliver narret. Der er to ting der taler for at det er et bevidst valg fra udviklernes side.

For det første er det på intet tidspunkt i processen fremgår ultraklart, at man rent faktisk er i gang med at hive penge op ad lommen i den virkelige verden. I den butik, hvor man køber veje, huse etc. er der et lille skilt, der henviser til butikken med smølfebær. Her bliver man præsenteret for muligheden for at købe en spand bær til 30 kr over en kurv og en tønde til en trillebørfuld for 339 kroner. Eller det vil sige, der står ikke "kroner" noget sted men "$", man kunne derfor sagtens tro, at det var spillets møntenhed, man købte bær for og ikke rigtige penge. Først når man trykker på selve spanden eller trillebøren, bliver man på engelsk gjort opmærksom på, at man er ved at foretage et in app-køb og om man vil bekræfte købet for 339 kr. Trykker man "buy" bliver pengene trukket fra ens iTunes-konto. Normalt skal man ved in app-køb indtaste sit kodeord til App Store, men iPhonen husker koden i 15 minutter, så har man inden for 15 minutter hentet spillet eller noget andet i App Store, bliver man ikke bedt om koden igen.

Det er alt for uklart hele vejen igennem, at man er ved at bruge sine rigtige penge. Det hele foregår i spillets univers og først i den aller sidste dialogboks, bliver man på engelsk gjort opmærksom, men stadig er det ikke glasklart, at det ikke er i spillet købet foregår. Et barn har ingen chance for at vide det. Det sidder bare og trykker lidt rundt. Det ene øjeblik køber banet en have for 20 smølfemønter og det andet øjeblik en trillebørfuld smølfebær for 339 rigtige kroner. Det er ikke i orden.

Faktisk er spillet mere eller mindre uspilleligt, med mindre man hele tiden fodrer det med smølfebær. Fra et barns synspunkt sker det intet i spillet, før man har fået nogle flere smølfebær, og det køber man så hele tiden. Tryk, tryk, tryk, der røg de 6.500 kr.

Ingen ved sine fulde fem vil købe for 339 kr smølfebær

For det andet, og det er det, der får mig til at læne mig op ad en svindelanklage, er der absolut intet forhold mellem den man får, og det det koster. I andre lignende spil, kan man købe forskellige ting for 6-12 kroner, og så er skaden begrænset, hvis en selv eller ens barn får købt noget ved en fej. I Smurfs' Village går priserne fra 30-339 kr. Ingen ved sine fulde fem vil hælde for 339 kr smølfebær i et iPhone-spil, som man har hentet gratis. Man får derfor nemt den tanke, at der spekuleres i at folk ved en fejl får købt noget uden at vide det. At gøre det hele så uklart, at folk ikke er klar over, at de bruger penge. Derfor har udviklerne sikkert tænkt, at der er flere penge i at få folk til uforvarende at købe bær for 339 kroner frem for 12 kroner. Det har de selvfølgelig ret i, men særlig god stil, kan man ikke kalde det. Faktisk vil jeg kalde det ualmindelig dårlig stil at udnytte folks uvidenhed til at købe noget ved en fejl. Voksne mennesker har ikke en ærlig chance for at gennemskue, hvad der foregår - og børn har slet ikke.

Der vil nok lyde indvendinger om, at "så kan man bare lære at lade være med at låne sin telefon til børn" eller "så skal man jo huske at slå in app-køb fra". Men det ændrer ikke på, at udviklerne netop spiller på, at disse ting ikke er i orden. Jeg tror de færreste forældre vil have mistanke om, at et gratis iPhone-spil ved tryk et par gange på skærmen, koster en 6.500 kr. Det er simpelthen ikke i orden.

Pengene retur

Læseren har efterfølgende kontaktet Apple, som uden yderligere diskussion har tilbageført pengene til læserens bankkonto. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til alle dem, der har oplevet noget lignende, at de kontakter Apple og beder om, at få pengene tilbage. Man skal bare notere, at købet er sket uforvarende, ved et uheld eller lignende. Min egen erfaring er, at Apple altid er imødekommende i sådanne sager.

For at undgå, at man overhovedet kommer i disse situationer, kan man på iPhonen slå mulighed for in app-køb fra. Det gør man under Indstillinger -> Generelt -> Bergænsninger. Først skal man slå begrænsninger til og derfefter skal man slå "Køb fra programmer" fra.

På engelsk kalder man sådanne spil for freemium-spil. Ordet "freemium" er en sammentrækning af free og premium. Det er en forretningsmodel, der går ud på at man forærer kunden en basis ydelse eller et digitalt produkt gratis, men tager penge for de mere avancerede ydelser eller produkter til tilknytning til den, der er gratis. Der findes flere eksempler på denne forretningsmodel; for eksempel Skype og Flickr. Man kan med lidt god vilje sige, at de fleste større nye projekter på nettet benytter denne model.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.