Apples seneste regnskab bød på skuffende salgstal for selskabets computere. Salget er faldet fra 371.000 enheden om ugen til 312.000 enheder om ugen, hvis man sammenligner med samme periode sidste år. Der er altså sket et fald på 59.000 Mac's om ugen.

Det er et fald på 16%, hvilket er en del under det fald på omkring 6%, som computerbranchen som helhed oplever ifølge forskellige prognoser.

Faldet kan stort set alene henføres til faldende salg af iMac's. Apple oplyser at salget af iMac's er faldet med 700.000 i perioden. Da perioden dækker 13 uger svarer det til 54.000 enheder om ugen, eller stort set de 59.000 som salget generelt er faldet med.

Der har i et par år været en tydelig tendens til, at der bliver solgt færre computere generelt, men også at forholdet mellem stationære og bærbare computere skifter i retning af det sidste. Det er derfor ikke underligt at salget af iMac's går dårligere end salget af MacBooks. Det er en generel og forventelig tendens i branchen, der også lider under at salget af tablets får folk til at holde igen med købet af en rigtig computer.

Apple har dog i 10 år hvert eneste år oplevet højere vækstrater end resten af markedet. At det pludselig skifter tyder på, at der er er en anden forklaring end en generel tendens.

Ifølge Apple selv skyldes det problemer med at få produktionen af iMac's op i gear. Der gik faktisk et par måneder fra lanceringen af den nye iMac, til Apple begyndte at kunne levere dem til kunderne. Apples finansdirektør, Peter Oppenheimer, oplyser om, at de hos Apple er overbeviste om, at salget af iMac's havde været meget højere uden disse begrænsninger. Der har ganske enkelt været for få iMac's tilgængelige i butikkerne. Allerede da kvartalet begyndte havde Apple 100.000 færre iMac's systemet end ønskeligt, oplyser Tim Cook.

Så nok spiller den generelle afmatning en rolle, men produktionsproblemer er hovedårsagen til, at Apples salg er faldet.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.