Det er lykkedes det sydkoreanske teleselskab SK Telecom at få integreret en NFC-radioenhed på et almindeligt simkort, skriver elektronikbranchen.dk. Det betyder, at også mobiltelefoner uden indbygget NFC, kan få funktionaliteten. NFC er en teknologi til tovejskommunikation på kort afstand. Lidt ala den måde man på mange biblioteker i dag kan selvlåne bøger på. Her går kommunikationen dog kun den ene vej (fra bog til scanner). SK Telecom forventer at kortet kommer på markedet allerede i oktober.

NFC er blandt andet en forudsætning for udbredelsen af teleselskabernes nye elektroniske pung, der blev præsenteret tidligere på året. Derudover kan NFC anvendes til en lang række ting, som for eksempel rejsekort, døråbning på hoteller og så videre. Mulighederne er nærmest uendelige - hvis altså teknologien nogensinde når en kritisk brugermasse. SK Telecoms nye løsning er et skridt i den rigtige retning, da det potentielt gør alle telefoner i stand til at udnytte de nye muligheder.

Rygterne angående iPhone 5 og NFC har været modstridende det sidste halve år. Den ene dag er iPhone 5 med NFC, den anden dag uden. Tiden taler dog efterhånden for, at Apple er nødt til at inkludere NFC, da vi iPhone-brugere ellers kommer til at vente et helt år mere.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.