Apple Watch kan holde til en hel dags normalt brug, det vil sige, hvor man veksler mellem brug og ikke-brug i løbet af dagen. Når batteriet er fladt, tager det 2 timer at lade det op igen. Det skriver TechCrunch. Batteritiden svarer nogenlunde til 5 timers konstant brug, og skulle altså ifølge Apples beregninger være nok til, at uret ikke løber tør, ved almindeligt brug en hel dag. Selvom uret er i konstant kontakt med end iPhone, er der ikke en mærkbar negativ påvirkning af iPhonens batteritid.

Uret vil kun modtage notifikationer, når man har det på (når det har hudkontakt). Det vil sige, at når man oplader det om natten, vil man ikke blive forstyrret af eventuelle notifikationer. Når batteriet undre 10% vil det også stoppe med at modtage notifikationer, for at spare på strømmen. I denne strømbesparende mode vil uret alene vise klokken. Strømbesparelse kan også aktiveres manuelt af brugeren uanset urets battetiniveau.

Ifølge 9to5mac har de prototyper deres kilder har set haft 8GB lagerplads. Der er ikke umuligt, at der ligesom ved iPhonen og iPaden vil komme forskellige valgmuligheder som eksempelvis 8Gb, 16GB etc.

Apple har indkaldt pressen til event i aften, hvor det forventes at de sidste detaljer, såsom lanceringsdato og pris, bliver offentliggjort. Eventet starter klokken 18 dansk tid.

Scroll ned for at se kommentarer