Sony oplyser, at de Apple TV-appen nu blivre tilgængelig på udvalgte Sony smartTV fra 2018 samt de fleste modeller fra 2019 og 2020. Sony starter med X900H-serien og forventer at opdateringerne er ude hos alle inden årets udgang. Hvornår det præcist sker, afhænger af hvilke TV-model man har, samt i hvilket land man bor. Men inden årets udgang skulle alle i hvert fald have modtaget den nye opdatering med Apple TV-appen.

Med Apple TV-appen får du adgang til at streame film og TV-serier fra Apples filmtjeneste, Apple TV+, samt købe og leje film fra iTunes Store. Appen giver også adgang til at abonnere på og streame indhold fra andre indholdsudbydere som Viaplay, CMore, TV 2 Zulu, HBO Nordic og Amazon Prime.

De udvalgte Sony TV fra XH90-serien kommer også til at understøtte AirPlay 2 og HomeKit. Med AirPlay 2 kan man blandt andet afspille videoer eller andet indhold direkte fra iPhone, iPad eller MacBook til sit smart-TV. HomeKit integrerer TV'et med ens andre enheder via Hjem-appen og understøtter Siri.

Appen findes allerede til Apples egne enheder samt til TV-sticks fra Amazon og på udvalgte TV-modeller fra Samsung, LG og Vizio.

Du kan se hvilke enheder der understøtter Apple TV-appen her.