Apple har udsendt en ny reklamefilm for Apple TV. I reklamen fokuserer Apple på at Apple TV via App Store og muligheden for at installere apps i virkeligheden ikke er én enhed, men mange forskellige enheder, alt efter hvilke apps man lægger på den. For at illustrere dette skifter selve Apple TV-enheden i reklamen fysisk udsende og egenskaber undervejs.

Reklamen har overskriften "The Future of TV is Apps" - Fremtiden for TV er apps - og man ser apps som blandt andet Netflix, Apple Music, WatchESPN, Asphalt 8: Airborne, Disney Infinity, Gilt, GrubHub, Showtime, Crossy Road, HBO Now og Fox Now.

Reklamen ender med de samme farver og det samme slogan som alle de andre reklamer for Apple TV 4: "The future of television".

Apple har siden lanceringen af Apple TV sidste år kørt en del reklamer for den nye enhed i blandt TV samt i aviser og magasiner.