Apples marketingschef Phil Schiller er igen ude med riven - eller fortæller bare sandheden, det afhænger af, hvem man spørger. I sidste uge delte han via Twitter et link til en rapport, der viste hvor usikkert Android var sammenlignet med duksen iOS.

Denne gang fortæller han i et interview med Wall Street Journal, at Android-brugere ofte spises af med et gammelt styresystem, og at fragmentationen af platformen er et faktum. Ofte får folks deres telefon gratis som erstatning for en almindelige gammeldags mobiltelefon. Da operativsystemet og telefon kommer fra forskellige producenter, mener Schiller heller ikke, at de arbejde så gnidningsløst sammen som iPhonen, hvor Apple laver både soft- og hardwaren.

Schillers udmelding vil givetvis skabe røre i en del af andedammen, men det interessante er at han er blevet mere aggressiv over for Android. Man fornemmer en utilfredshed med, at journalisterne ikke af sig selv beskæftiger sig med disse sider af sagen. De er gode til at skrive historier om Androids succes, men glemmer at langt over halvdelen af alle de Android-mobiler der sælges, er med et forældet styresystem, der mere tåler sammenligning med de gammeldags featurephones end med iPhonen.

Schillers pointe er givetvis at få vist, at Android efterhånden ikke kan betragtes som én samlet platform. Når man siger, at man har en Android-mobil, fortæller det i virkeligheden ikke ret meget. Det kan være en telefon til 99 kroner, der dårligt kan gå på nettet eller en super smartphone, der kan alt.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.