Samsung opgiver: Stopper igen salget af Galaxy Note 7 efter nye tilfælde af brand

Samsung oplyser at de stopper salget af den brandfarlige Galaxy Note 7 i hele verden mens de undersøger påstandene om at de ombyttede telefoner, der af Samsung kaldes sikre, også bryder i brand.
I sidste uge var en af disse nye ombyttede telefoner der brød i brand årsag til at et fly fra Louisville til Baltimore i USA måtte evakueres. Der er yderligere fire tilfælde i USA i henholdsvis Minnesota, Texas, Virginia og Kentucky, og der er også rapporter om brandende ombytningstelefoner i Sydkorea og Taiwan. Fælles for alle de nye tilfælde er, at telefonerne alle er ombyttede modeller, som Samsung siger "ikke er sårbare over for overophedning og for at bryde i brand".
Ifølge Samsung skal alle ejere af en Galaxy Note 7 - uanset om det er den oprindelige eller ombytningsmodellen - holde op med at bruge deres telefoner og slukke dem med det samme. Dette i sig selv er dog ingen garanti, da flere af de førnævnte tilfælde er sket med slukkede telefoner.
Sammen med salgsstoppet er Samsung holdt op med at bytte telefonerne. Hvis de nye telefoner er lige så farlige som de gamle, giver det ingen mening at bytte dem. I USA har flere teleselskaber mistet tålmodigheden og tilbyder nu folk pengene tilbage eller en anden telefon som erstatning- det kunne være en iPhone 7 - hvis de indleverer en Galaxy Note 7.
Opdatering: Ifølge Wallstreet Journal er stoppet permanent. Smsung har oplyst tilde koreanske myndigheder, at de indstiller produktionen helt.