Samsung har her til aften præsenteret deres nye topmodeller, der skal tage kampen op med Apples iPhone. Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+, som telefonerne hedder, kan allerede nu bestilles hos eksempelvis Telia.

Samsung tager med præsentationen forskud på årets Mobile World Congress (MWC) der starter officielt i Barcelona i morgen (mandag) og traditionelt byder på masser af nyhederne fra de forskellige mobilproducenter og producenter af tilbehør. Apple plejer ikke at deltage på MWC hvilket levner masser af plads til at konkurrenterne kan få opmærksom. I år er den klart største nyhed præsentationen af Samsung Galaxy S9 og S9+.

Kameraet for fået den store tur

Fokus i Samsung Galaxy S9 og S9+ ligger på forbedringerne af kameraet. Det giver blandt andet mulighed for at optage i super slowmotion med 960 billeder per sekund. Til sammenligning kan iPhone 8 optage med op til 240 billeder over sekund. Dertil kommer en variabel blænde, som automatisk tilpasser lysfølsomheden til det omgivende lys. Ifølge Samsung på samme måde som et øje fungere.

De to nye Samsung Galaxy-mobiler har derudover indbyggede stereohøjttalere med Dolby Atmos og er støv- og vandtætte til halvanden meters dybde (IP68). I lighed med Apples iPhone X har de to nye Samsung-mobiler mulighed for at lave personlige emojis ud fra billeder af en selv. Åbning af telefonen sker via iris- eller ansigtsgenkendelse samt fingeraftrykslæser på bagsiden.

Designet lægger sig op ad sidste års modeller, det vil sige skærm til kanten og bagside af metal. Der er tre farver at vælge mellem: Sort, blå og lilla.

Lanceringen sker officielt den 16. marts, men allerede nu kan telefonerne som sagt forudbestilles. Alle der forudbestiller modtager telefonen syv dage før den officielle lancering.

Specifikationer Galaxy S9

  • Skærm: 5.8" QHD+ sAMOLED
  • RAM: 4GB
  • Lagerplads: 64GB
  • Kamera: 12MP
  • Frontkamera: 8 MP
  • Størrelse: 147.7 mm x 68.7 mm x 8.5 mm
  • Vægt: 163 gram
  • Opladning: USB-C

Specifikationer Galaxy S9+

  • Skærm: 6,2" QHD+ sAMOLED
  • RAM: 6GB
  • Lagerplads: 64GB
  • Kamera: Dual kamera 12MP + 12MP
  • Frontkamera: 8 MP
  • Størrelse: 158.1 mm x 73.8 mm x 8.5 mm
  • Vægt: 189 gram
  • Opladning: USB-C