Et af nøglespørgmålene i Apples anklager mod Samsung har været, om Samsung vidste hvad de gjorde. Om Samsung med vilje kopierede iPhonen. Det er nævningene ved domstolen kommet frem til var tilfældet. De mener, at Samsungs topledelse gav ordre til, at kopiere iPhonen.

I 2010 rundsendte Samsungs en mail til deres designere og udviklere, hvori Samsungs ledelse forklarer, at Google har bedt Samsung ændre deres design fordi, Google mener, at det minder for meget om Apples design. I mailen opfordrer Samsungs ledelse til, at designerne overvejer at kigge på Googles krav, men at det nuværende design skal fastholdes.

"Visse personer på højeste niveau hos Samsung, gav ordre til de underordnede om at kopiere [iPhonen]. Det der overbeviste os, var da vi så en memo fra Google, hvori Google bad Samsung gå bort fra Apples design. Dem der skulle gøre det, gik dog ikke bort fra det", udtaler juryens formand Velvin Hogan til Bloomberg. Samsungs designere hævder da også, at de aldrig har set den omtalte mail.

Intern Samsung-rapport viste hvordan iPhonen skulle kopieres

Den anden ting er selvfølgelig den interne Samsung rapport på 132 sider, hvori Samsung i detaljer beskriver, hvad de skal ændre på deres eget produkt, for at det kommer til at ligene iPhone mere. Altså en lodret ordre til designere og ingeniører om, at Samsungs egne produkter skulle ligne Apples mere.

Samlet danner der sig et tydeligt billede af, at Samsungs topledelse har handlet bevidst. At Samsungs produkter ligner iPhonen både i design og brugergrænsefalde, er ikke noget tilfælde, men en bevidst handling fra Samsungs side. De har udemærket vidst, at det de var i gang med mindende for meget om Apples produkter. Så meget at Goggle advarede dem om at ændre på deres praksis. Faktisk var det ikke en advarsel, men et krav fra Googles side.

Efter amerikansk ret, kan en dommer vælge at tredoble det beløb juryen er kommet frem til, hvis overtrædelserne af patenter er sket med overlæg. Juryen har tilkendt Apple en erstatning på over $1 milliard. Noget der altså kan ende med at blive til $3 milliarder svarende til næsten 20 milliarder kroner,

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.