ON X
Apples Fusion Drive - eller fusionsdrev på dansk - er en slags sammensmeltning af en traditionel harddisk (HD) og et Flash-baseret solid state drev (SSD), hvor man høstet fordelene fra begge, men undgår ulemperne.
Fordelen ved HD er prisen, mens ulempen er hastigheden, for SSD's vedkommende er det lige omvendt; det er dyrt (10-15 gange dyrere end HD per GB), men meget hurtigere en HD. Derfor vil SSD-drev typisk have meget mindre kapacitet end et HD-drev.
I kombination får vi det bedste fra begge ting. I teorien et billigt og hurtigt drev med masser af plads.
Sådan virker det
Ifølge Apple virker det ved, at filer som dokumenter, fotos og ofte benytte programmer lægges på det hurtige flash-drev, hvor de hurtige kan hentes, mens knap så hyppigt brugte filer lægges på HD. Det hele sker i automatisk i baggrunden, så det ikke er noget man selv skal spekulere over. Systemet analyserer hele tiden den enkelte brugers mønster og bliver derfor bedre og bedre til at sikre, at de rigtige filer ligger på det hurtige drev.
Resultatet er hurtigere boot-tid og hurtigere adgang til at skrive og læse filer.
Man har allerede en kombination - men Apples er bedre
Mange bruger givetvis allerede en kombination af SSD og HD i deres Mac. Ofte benytter man SSD som boot-drev og HD som fillager. På den måde får man gavn af det hurtige SSD til opstart af computere og til styresystemets afvikling, mens skrivninger og læsninger af filer typisk foregår til HD-drevet.
Apples fusion er mere avanceret. Først og fremmest fordi kombinationen opfattes som en samlet partition. Man behøver ikke skelne mellem et boot-drev og et drev til ens filer. OS X sørger selv for at lægge tingene de rigtige steder. Alle skrivninger foregår således til SSD, uanset om det er styresystemet selv der skriver til filer, eller man gemmer sit iPhoto-bibliotek på 50 GB. Derved får man altid gavn af den maksimale skrivehastighed til SSD.
Minder om SSD-cache
Apples løsning minder om et velkendt setup, som for eksempel Intel tilbyder, hvor man benytter SSD-delen som caching for de data, der ligger på HD. Apples løsning er dog anderledes da SSD ikke er en cache, der spejler data, men istedet indgår som en del af det samlede drev. Data kopieres altså mellem de forskellige drev i stedet for at blive spejlet.
Ifølge Apples målinger, vil et Fusion Drive resultere i 1,7 gange hurtigere opstart af computeren sammenlignet med HD og 3,5 gange hurtigere fotoimport til Aperture og 3,5 gange hurtigere kopiering af en mappe på 4GB.
Apples nye Fusion Drive kan vælges som en mulighed til visse af Apples nye iMac og Mac mini. Prisen er plus 2.000 kr for at skifte 1TB HD ud til 1TB Fusion Drive. Til sammenligning tager Apple 2.400 kr for at skifte 1TB HD med 256GB SDD.
Scroll ned for at se kommentarer
Fristende !
Det er så pisse genialt! Skal KLART have det i min næste mac!
Hvad er forskellen på Apples Fusion drive og Seagates Momentus XT Solid State Hybrid Drive? http://www.seagate.com/internal-hard-drives/laptop-hard-drives/momentus-xt-hybrid/
Havde været lækkert hvis man kunne tilvælge det i MacBook Pro serien også :)
Meget fix't og på alle måder meget Apple-agtigt! Nogen der ved om det sælges i løssalg? Det ville jo være spændende, hvis man kunne hive det i sin ældre iMac, men der er så sikkert andre hardwarebegrænsninger der kommer i spil.
@Jens Andersen Ja, har studset lidt over hvad forskellen er :)
Forskellen er at Apple's Fusion Drive, er 2 drev. De andre muligheder der findes er en sammenbygget enhed. Men man skal jo ikke se Fusion Drive som én enhed, men som en samlet løsning, hvor den primære forskel fra ligende produkter ligger i softwaren.
noehr2 er inden på det rigtige spor her.
Den Seagate disk prøvede jeg for knap 2 år siden i min MBP med thunderbolt, altså den første udgave fra 2011. Det gav stort set ingen ting i forhold til den 7200RPM disk der sad i.
Umiddelbart var den mere til gene pga. mere støj end Apples disk og dels var det ikke mærkbart anderledes.
Teknikken er dog også som noehr2 er inde på at man blot har et støre cache lager mellem disken og i/o til selve CPU osv. Disken skal så selv finde ud af hvilke filer der skal ligge i den forholdsvis lille cache og kort sagt, så er det kun ved opstart at der kan mærkes en forskel.
Jeg købte en Intel SSD 520 120GB istedet og købte så en diskbay til den originale disk. Diskbay blev monteret istedet for det indbyggede DVD drev. Så nu havde den så 2 diske, en SSD med programmer og operativ system, og en disk med øvrige data, som film, musik, billeder osv.
Fra at bruge ca. 35 sek på at boote, var den nu nede på 10 sek. og program start osv er syndsygt hurtigt. Ulempen er så at den skal bruge den langsomme disk til at hente og skrive data f.eks.ved brug af itunes.
Så længe jeg ikke bruger data fra HDD så er maskinen nu totalt lydløs, men støjer så lidt når man bruger HDD også.
Der er ingen automatik og det er her Apples Fusion kommer ind i billedet.
Det parre simpelthen en SSD med en HDD, på samme måde med separate diske hvor OS X så ser begge diske på en gang som ét logisk drev. Det har dels den fordel at de standard mapper der er i OS X fungere på begge diske samtidigt. I mit setup kan man ikke længere bruge de mapper der hedder musik, billeder osv fordi de kigger i den struktur som ligger på SSD disken med OS X og min brugerprofil på. Det kan man ikke lave om på.
Så med Fusion får man denne fordel med det samme.
Det der er endnu mere smart, er at man bruger en teknologi som man kender fra de store SAN systemer, altså disk systemer hvor der er anvendt flere typer af diske. Inden for SAN hman både SAS og SATA diske i forskellige ydelser og de intelligente SAN kan så flytte data som ikke er brugt i en given periode til billigere langsommere diske et andet sted i SAN for at optimere SAN sådan at de dyre hurtige disk er dem som primært levere data til systemet.
Det er i princippet det samme som Apple gør med fusion. Jeg forestiller mig at Apple kombinere en 128GB SSD med en 1 TB HDD, og simpelthen bruger de 128GB SSD som det primærer område og ligger så automatisk sjællendt brugte data på HDD.
Brugeren vil dog opleve det som 1 drev og egentligt aldrig skulle spekulere på hvilken disk data befinder sig, og i princippet vil det også være ligegyldig for Fusion vil sørge for at de ligger optimalt i forhold den måde de anvendes af brugeren.
Sammenlignet med mit setup beskrevet ovenfor, så har de løst problematikken med dels at de indbyggede mapper ikke fungere med 2 diske, og dels at ydelsen altid vil være det optimale.
Jeg syntes dog at det er ærgeligt at man ikke kan vælge 2 SDD diske så man kan spejle eller stripe i den. Det ville virkelig give noget ydelse. Pladsmæssigt ville det jo ikke være et problem modsat med 2 stk 3.5" HDD.
Nu opdaterede Apple ikke deres Mac Pro så det kan være der sker noget der i snart, den trænger alvorligt til en overhaling. Omvendt så kan det være at iMac har overtaget trøjen som den rette valg for mange grafiker osv.
Torben.H:
Det var da en forklaring der var til at forstå. Tror rigtig mange har misforstået Apple Fusion Drive, hvordan det virker. så godt gået. :) pg tak for forklaringen
Apples løsning har også den fordel, at hvis HD'en svigter (og det gør den slags før eller siden), så kan den faktisk udskiftes med en anden (her antager vi, at man overhovedet kan komme til den). Var det sammenbygget i en fysisk enhed, kunne dette ikke lade sig gøre.
Det er i softwaren, at magien ligger.
Så fusiondrive er fysisk to separate drev?
@iPete
Ja, det er hvad jeg har læst.