I Apples butikker skulle der eftersigende være en helt speciel kultur blandt medarbejderne. Her er man ikke bare kollegaer, men oftest også venner uden for arbejdspladsen. Der er et helt specielt sammenhold, der af mange beskrives som noget helt unikt. Det betyder også, at når en medarbejder begynder såvel som stopper, så er det et betydningsfuldt øjeblik. Typisk vil den pågældende medarbejder blivet modtaget eller sagt farvel til med klapsalver fra samtlige medarbejdere - ofte til stor undren for de kunder, der tilfældigvis er i butikken, når det sker.

For udeforstående kan det virker en kende opkørt, men ideen er selvfølgelig at signalere til medarbejdere, der eksempelvis slutter, at der er blevet sat pris på deres arbejde gennem årene. Mange tidligere ansatte i Apples butikker fortæller, at det er noget de aldrig glemmer, og at de tager den positive følelse med i deres næste job. Så hvor det mange andre steder tages afsked med en fredagskage eller måske en enkelt nik fra teamchefen, så får den hos Apple hele armen. Fuld anerkendelse fra alle ansatte, høj som lav.

Se hvordan det gik for sig da en unavngiven medarbejder i en spansk Apple-store for sidste gang forlod butikken i videoen øverst.