Der er massive rygter om at Apple vil lancere en budgetvenlig iPhone i løbet af de næste par måneder. iPhonen bliver kaldt iPhone SE 2, men kan lige så godt komme til at hedde iPhone 9 eller sågar iPhone 8s. Det er ikke så meget pointen. Pointen er at Steve H.McFly bedre kendt som OnLeaks har delt nogle renderinger at telefonen.

OnLeaks har en nærmest 100% præcis hitrate hvad angår afsløringen af nye enheder. Han har således flere gange afsløret Apples kommende iPhones. Derfor skal man kigge med, når man har nyt. Det har han nu. På foranledning af iGeekblog, har han lavet en række billeder af den kommende iPhone SE 2, eller hvad den nu hedder.

Bliver lidt tykkere

Som udgangspunkt vil den blive identisk med iPhone 8. Det vil sige en skærm på 4,7 tommer. Fysisk vil den måle 138,5 x 67,4 x 7,8 mm, hvilket er en anelse (0,5 mm) tykkere end iPhone 8. For at kunne adskille den fra netop iPhone 8, formoder OnLeaks at den vil få en bagside af frosted glas som iPhone 11 Pro. Det er dog ren spekulation på dette tidspunkt. Den kunne lige så vel få en bagside i aluminium. I hvert fald anderledes end den blanke glasbagside fra iPhone 8.

Ud fra billederne er det åbenlyst, at Apple med denne iPhone holder fast i hjem-knappen, der ellers er forsvundet fra alle de andre iPhones.

Det forventes at Apple lancerer denne iPhone, der altså skal være et budgetvenligt alternativ til iPhone 11, i første halvdel af 2020.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.